Nabomøde Solterrasserne nyhed nyhed

Nabomøde om Solterrasserne

Det nedlagte plejehjem Solterrasserne på Johan Krohns Vej skal fra starten af 2021 huse herbergsdelen af Mændenes Hjem – og der er også planer om midlertidige flygtningeboliger og botilbud for socialpsykiatrien på adressen.

Derfor holder vi sammen med forvaltningerne og Mændenes Hjem nabomøde om planerne:

Torsdag den 5. november kl. 17 

Solterrasserne

Johan Krohns Vej 8

Naboer til Solterrasserne og andre særligt interesserede er inviteret til at høre om de planer, der er nu og i fremtiden.

På mødet deltager repræsentanter fra Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og fra Mændenes Hjem.

Hvis du ønsker at deltage skal du tilmelde dig senest den 1. november til valbylokaludvalg@okf.kk.dk. Skriv gerne i tilmeldingen hvorfor du ønsker at deltage:

45 beboere fra Mændenes Hjem genhuses i Valby

I starten af 2021 flytter 45 udsatte borgere ind på Solterrasserne i Valby, som omdannes til midlertidigt herberg. Her skal de bo, imens Mændenes Hjem på Vesterbro bliver renoveret.

Det er kun herbergspladser, der flytter til Valby. De øvrige tilbud Mændenes Hjem har, som stofindtagelsesrum, Cafe Dugnad, sundhedsrum, tøjudlevering, genbrugsbutik, fodterapeut-tilbud samt natcafeen for kvinder, bliver liggende på Vesterbro.

Læs mere om det midlertidige herberg her:

Flygtningeboliger på Solterrasserne

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har planer om at indrette en opgang i Solterrasserne til midlertidige boliger til nogle af Københavns flygtninge.

Det nuværende modtagecenter på Ottiliavej skal flytte til Bispebjerg i 2021, men da der er lidt mindre plads i de nye lokaler, kan der i perioder være brug for de ekstra boliger.

Botilbud på Solterrasserne

Socialforvaltningen fik på Budget ’20 penge til at undersøge, om Solterrasserne i fremtiden kan bruges som botilbud for beboere med en psykisk lidelse.

Efter undersøgelsen skal der udarbejdes et projekt, og sættes budgetmidler af til anlæg.

Botilbuddet vil først blive aktuelt efter herbergsdelen af Mændenes Hjem er flyttet tilbage til Vesterbro.

Tilmeld dig nabomødet senest 1. november

Ønsker du at deltage i nabomødet den 5. november kl. 17 skal du tilmelde dig senest 1. november til valbylokaludvalg@okf.kk.dk.

Skriv gerne et par ord i tilmeldingen om hvor du bor, eller din baggrund for at deltage i mødet.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *