Miljøkonsekvensrapport Ny Ellebjerg nyhed

Hvordan kommer byggeri af Øresundsperron og gangtunnel ved Ny Ellebjerg til at påvirke dig?

Fra marts 2023 til sommeren 2025 skal Metroselskabet bygge nye Øresundsperroner og gangtunnel under sporene ved Ny Ellebjerg Station. Du kan indsende høringssvar til miljøkonsekvensrapporten for byggeriet indtil 9. februar.

Byggeriet er en del af den generelle udvikling af Ny Ellebjerg station med etablering af endestationen for Sydhavnsmetroen og byudvikling både nord og syd for stationen.

Miljøkonsekvensrapporten, som er i høring nu, beskriver, hvordan anlæg af Øresundsperron og gangtunnel vil påvirke omgivelserne. Find rapporten her:

Perron og gangtunnel skal anlægges fra marts 2023 – sommeren 2025. Konkret indebærer projektet:

  • Etablering af 320 m lange og ca. 3 m brede sideperroner langs Øresundsbanen (spor 21 og 22)
  • Etablering af gangtunnel under Øresundsbanen for enden af de to perroner mod øst, dvs. ved Ny Ellebjerg Station
  • Trapper og elevatorer, dvs. anlæg i tilknytning til sideperroner og gangtunnel

De nye perroner langs Øresundsbanen etableres som to sideliggende perroner, der forbindes til det øvrige stationsområde via Metroselskabets underjordiske omstigningsområde og får direkte adgang til Følager og Gammel Køge Landevej.

Når projektet er realiseret, vil der være perroner på alle de baner, der mødes på Ny Ellebjerg Station.

Perroner Ny Ellebjerg st

Illustration fra miljøkonsekvensrapport, Metroselskabet

Projektet indgår som en del af den større plan for at opgradere Ny Ellebjerg Station, hvor Metroselskabet er i gang med et projekt om metro til Sydhavn, der har endestation på Ny Ellebjerg Station. Metroen forventes åbnet i 2024.

I forbindelse med metrobyggeriet udbygges stationen med et sammenhængende, underjordisk omstigningsområde (den såkaldte concourse), der binder de forskellige baner og trafikformer sammen.

Besvar høringen senest 9. februar

Miljøkonsekvensrapporten er en moppedreng på 140 sider, som dækker projektets påvirkninger indenfor følgende områder:

  • Støj i anlægsfasen
  • Vejtrafik
  • Forurenet jord
  • Grundvand
  • Natura 2000 væsentlighedsvurdering
  • Klima
  • Mennesker, sundhed og samfund
  • Ressourcer og affald

I rapporten kan du f.eks. dykke ned i de støjpåvirkninger, byggeriet forventes at have på naboerne og omgivelserne, og i hvilke tilfælde du er berettiget til kompensation.

I de perioder, hvor Øresundssporene må spærres fuldstændigt, vil døgnarbejde forekomme, for at mindske perioden uden togtrafik af hensyn til transport og miljø.

Rapporten er i offentlig høring frem til den 9. februar på Trafikstyrelsens hjemmeside lige her:

Eventuelle bemærkninger til projektet skal indsendes senest den 3. februar 2023 til vvm@trafikstyrelsen.dk, cc. tmsj@trafikstyrelsen.dk, med henvisning til journalnummer 2022-065030.

Byggepladsen etableres i marts 2023, og selve anlægsarbejdet starter til sommer. De nye perroner og gangtunnellen forventes at åbne sommer 2025.

Byudvikling nord og syd for Ny Ellebjerg station

Sidst i 2022 besvarede vi to høringer om byudvikling omkring Ny Ellebjerg Station. Ud over projektet med perroner og gangtunnel vil Metroselskabet lave byudvikling nord for banen, imens Københavns Kommune vil lave byudvikling på Strømmen syd for banen.

For begge områder er der ved at blive udarbejdet nye lokalplaner, som også kommer i offentlig høring.

Du kan læse mere om projekterne og opsamling på borgermødet om planerne i oktober 2022 lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *