Ny Ellebjerg projekt nyhed

Endelig kommer der en løsning for Ny Ellebjerg station

Ny Ellebjerg station har i mange år være urimelig svær at finde rundt på, med mange krydsende toglinjer og flere knopskydninger af usammenhængende perroner. I en ny transportaftale er der afsat 262 millioner kroner til en løsning.

Med den nye transportaftale er regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om at give 361 millioner kroner fra finansloven til en forbedring af den kollektive trafik – heraf går de 262 millioner kroner til en ombygning af Ny Ellebjerg station.​​​

Pengene skal bruges til at lave Ny Ellebjerg Station om til et velfungerende centralt knudepunkt for offentlig transport. Det indebærer blandt andet, at der skal etableres fælles omstigningsfaciliteter og bedre adgangsveje.

Ny Ellebjerg illustration

Illustration: Arkitema

Udviklingen skal ske over de næste fem til ti år.

Læs mere om aftalen på Transport- og Boligministeriets hjemmeside:

En uoverskuelig station kan ikke aflaste hovedbanegården

Planen for Ny Ellebjerg station har i mange år været, at den skal aflaste Københavns Hovedbanegård, som i dag er overbelastet.

I dag har Ny Ellebjerg Station cirka 5.000 daglige påstigninger. Det tal forventes at stige markant i forbindelse med åbningen af jernbanen mellem København og Ringsted, som betyder, at der vil være flere regional- og fjerntog på Ny Ellebjerg Station.

Og så vil åbningen af metrostationen ved Ny Ellebjerg i 2024 yderligere øge passagertallet.

I dag fremstår stationen dog som en labyrint med vanskelige og uoverskuelige omstigningsmuligheder og perronadgange.

Så vi er meget lettede over, at der nu iværksættes en sammenhængende løsning for stationen.

Ny Ellebjerg projekt nyhed deling

Illustration: Arkitema

Læs flere detaljer om opbygningen af den nye Ny Ellebjerg station i beslutningsgrundlaget fra Transport- og Boligministeriet:

En lang kamp for en velfungerende station

Vi fik i 2016 lavet en funktionsanalyse af stationen – en analyse af, hvordan Ny Ellebjerg kan blive et velfungerende trafikknudepunkt med forskellige placeringer af den nye metrostation.

Vi lavede også i forbindelse med en konference om stationen en video, for at belyse problemerne med at finde rundt mellem de mange perroner på stationen:

Det er en stor sejr, at der nu er afsat penge til at gøre Ny Ellebjerg til en velfungerende station, og vi glæder os til at følge arbejdet.

Læs mere om vores arbejde med Ny Ellebjerg station:

3 replies
  1. Kirsten jakobsen
    Kirsten jakobsen says:

    Ja nu bliver der gjort noget nu hvor alt det nybyggeri omkring Ny Ellebjerg er kommet
    Men os der bor i Folehaven har ikke glæde af det Det tager mig 30 min at gå derned Da Ellebjerg station var der tog det 10 min
    Jeg bruger Ny Ellebjerg Max 1-2
    gange om året
    Vælger hellere Vigerslev eller Valby station
    OG tidligere også Flintholm og Vanløse
    Kender mange der også har fravalgt Ny Ellebjerg

    Svar
  2. Michael Lohse
    Michael Lohse says:

    Er bange for at der “altid” vil være en strid vind på stationen. Som det er lige nu blæser det, og trækker, rundt om hvert et hjørne. Området er jo ret åbent og udsat. Efter tegninger og illustration ligner ikke, at der er taget højde for det! Tvært i mod ligner det at man skaber endnu flere vindtunneller. Og skaber grobund for yderligere vind acceleration. Har man sat en model i en vindtunnel?
    Ser nu, efter min mening, ellers flot ud!

    Svar
  3. gudrun Poulsen
    gudrun Poulsen says:

    hej. Kan tilslutte mig Kirsten Jacobsen. Ny Ellebjerg bruger jeg ALDRIG. Jeg bor i Danhaven, og synes det er besværligt at bruge denne station. En skam at Ellebjerg station blev nedlagt, da jeg brugte den meget. Ny Ellebjerg ligger langt fra de offentlige busser og stationen er besværlig at bruge, og elevatorerne virkede IKKE de 3 gange jeg har prøvet at bruge stationen, så det gør jeg ikke mere.
    Godt vi har fået !A i Folehaven, for vi har dårlig trafikbemandig i “udkantskøbenhavn, omkring Åhaven/Vigerslevvej. Særlig til Hvidovre kniber det, nu 132 er nedlagt i Valby. hilsen Gudrun Poulsen

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *