Puljemidler Valby Lokaludvalg 2019 nyhed

Det gav vi penge til i 2019

Hvert år uddeler vi godt 1,2 millioner til kulturelle og netværksskabende projekter i Valby – og hvert år laver vi en statistik over, hvad pengene blev brugt til. Læs videre for at se hvordan Valby brugte pengene i 2019.

En pose penge til hele Valby

Med Lokalpuljen uddeler vi hvert år penge til aktiviteter i Valby, der fremmer kulturlivet, nærdemokratiet, bydelsidentiteten og netværket i hele Valby. I 2019 modtog vi i over 100 ansøgninger til de godt 1,2 mio. kr. i puljen.

Statistikken vi omtaler her er baseret på, hvor mange penge lokaludvalget har bevilget til projekter i årets løb – ikke hvor mange der reelt er forbrugt.

Det sker nemlig, at de bevilgede midler ryger tilbage i puljen i løbet af året – enten fordi projekterne ikke bliver gennemført, eller fordi hele det bevilgede beløb ikke er brugt.

Børn og unge får proportionalt flest penge

De fleste projekter, der har modtaget penge fra Lokalpuljen i 2019, har været rettet mod børn og unge.

Lokalpuljen fordelt på målgrupper

Aldersgruppen 0-19 år udgør ca. 21% af Valbys samlede befolkning, men modtager altså samlet 56% af Lokalpuljen.

Fordelingen skyldes især den store årlige bevilling til Teater V’s skolescene, og til Valby Kinos børnebif og skolebio.

Flest penge til kulturen

Det er kulturelle projekter, der modtager markant flest puljemidler.

Lokalpuljen fordelt på genrer

Et kig på den statistik kunne give indtryk af, at miljøprojekter er groft overset i Valby. Det er dog langt fra sandheden – vi afsætter årligt over 200.000 kr. til egne miljøprojekter, som vores miljøgruppe står for at bruge.

Når kulturelle projekter tegner sig for over 50% af bevilgede midler, giver det selvfølgelig mening at tage et nærmere kig på fordeling på genrer:

Kulturelle projekter fordelt på genrer

Fordelingen skyldes især de mange årlige ansøgninger til optrædender på scenerne under Valby Kulturdage, og støtten til hhv. Teater V og Valby Kino.

Se hele statistikken for Lokalpuljen fra 2010-2013 og 2015-2017 lige her:

Se hvilke projekter, der fik bevilget midler fra Lokalpuljen i 2019:

Vil du også søge penge til dine aktiviteter i Valby?

Lokalpuljen støtter kulturelle og netværksskabende aktiviteter i Valby, og har ansøgningsfrist den 15. i hver måned. Ansøgninger behandles på lokaludvalgets møder den anden tirsdag i måneden, juli undtaget.

Ansøgninger kommer både fra private, fra foreninger, offentlige institutioner, og kombinationer af disse.

Al støtte fra Lokalpuljen gives som underskudsgaranti, og udbetales først efter projektet er gennemført.

Læs mere om lokalpuljen, og find retningslinjer og ansøgningsskema lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *