Winter Jazz i Prøvehallen

Winter Jazz foregår den 22.-26. februar 2017 i Prøvehallen, Valby og produceres af musikvirksomheden Cowbell. Festivalen gennemføres igen i år med støtte fra lokaludvalgets puljemidler.

Læs mere

Kunst på Grønttorvet

To midlertidige gallerier har fået plads side om side på Grønttorvet, og her fodrer de Valby med eksperimenterende samtidskunst.

Læs mere

Sammenlægning af keramikværksteder

Kultur Syd har besluttet at sammenlægge keramikværkstederne i Valby Kulturhus og Vesterbro Kulturhus til et nyt og større værksted på Vesterbro. Værkstedet på fjerde sal i Valby skal flytte til nye faciliteter i det nye år.

Lokaludvalget har behandlet en henvendelse fra brugere af keramikværkstedet på fjerde sal i Valby Kulturhus, der søgte støtte i sagen om sammenlægning af keramikværkstederne i Valby og på Vesterbro.

Demokratisk proces fuld af mangler 

Lokaludvalget kan konstatere, at brugerne af keramikværkstedet har været udsat for en meget uheldig proces fra Kultur Syds side. Brugerne er ikke i tide blevet inddraget og informeret om planerne om at sammenlægge keramikværkstederne i Valby og Vesterbro Kulturhus.

Da processen med brugermøder blev sat i gang, blev det ikke lagt frem fra starten, at værkstederne stod til at blive lagt sammen.

Det har ført til, at brugerne føler sig utrygge og forvirrede, og sidder tilbage med følelsen af at blive ført bag lyset af Kultur Syds ledelse – og det er ikke et godt udgangspunkt for en lykkelig sammenlægning af to populære værksteder.

Genopret dialogen og tilliden

Udvalget vil derfor opfordre til, at processen omkring sammenlægningen bliver sat i bero, indtil der er oprettet en dialog med brugerne, og tilliden kan genoprettes.

Lokaludvalget vil også opfordre ledelsen af Kultur Syd til at inddrage deres rådgivende forsamling, når der arbejdes med en samlet plan for fordeling af værkstedstilbud i Valby og de øvrige bydele, Kultur Syd dækker over.

Valby er en bydel, der får mange nye tilflyttere over de næste år, derfor er det vigtigt, at der er et bredt og alsidigt kulturtilbud i bydelen.

Lokaludvalget har sendt et brev til Kultur- og Fritidsudvalget, til Kultur- og Fritidsborgmesteren og til Kultur Syd om sagen.

Åben tegnecirkel på Grønttorvet

Nyt tegnefællesskab på Grønttorvet for unge, upcoming og undergrundskunstnere har fået penge fra lokaludvalget puljemidler til etablere en materialebank.

Læs mere

Stærk budgetaftale forhandlet færdig

Tirsdag aften kunne politikerne på Københavns Rådhus erklære Budget ’17 for færdigt.

Læs mere

Få din ansøgning til Kulturdagepuljen af sted!

Næste ansøgningsfrist til Lokaludvalgets puljer er den 15. maj – og vil du søge Kulturdagepuljen, er fristen i maj sidste chance, hvis du vil have svar på din ansøgning inden sommerferien.

 

De første penge fra Kulturdagepuljen er allerede uddelt, og indtil videre har puljen blandt andet støttet gadekoncerter og improteater under årets kulturdage. Puljen er sat i verden for at sikre flere kulturelle aktiviteter af høj kvalitet under kulturdagene. Den har samme retningslinjer som Lokalpuljen med den tilføjelse, at aktiviteten skal finde sted som en del af Valby Kulturdage, og at den skal bidrage til at styrke kulturdagenes kulturelle profil.

Der er afsat 100.000 kr. i puljen, og sidste år blev den hurtigt tømt. Hvis du vil have svar på din ansøgning inden sommerferien, skal ansøgningen indsendes til valbylokaludvalg@okf.kk.dk inden den 15. maj.

Tilmelding

Hvis du vil deltage i Valby Kulturdage, enten som forening, forretning eller med en aktivitet, skal du tilmelde dig ved at udfylde et tilmeldingsskema og indsende til valbylokaludvalg@okf.kk.dk. Læs mere om tilmelding her: Sådan tilmelder du dig Valby Kulturdage 2016.

 

 

Ingen dialog om lukning af Kraftwerket

Kultur- og Fritidsforvaltningen har foreslået en omfattende omlægning af kulturtilbud til unge i København, der inkluderer en mulig flytning af Kraftwerkets aktiviteter til en anden bydel. Lokaludvalget kritiserer i et brev til forvaltningen, at forslaget er blevet udarbejdet bag lukkede døre, uden at hverken brugerne af Kraftwerket eller Valby Lokaludvalg er blevet hørt i processen.

 

Valby Lokaludvalg blev den 11. april præsenteret mundtligt for forslaget “Forslag til smarte investeringer i Kultur-og Fritidsudvalget”. Business casen er enheden DIT:KBH’s forslag til, hvordan man kan finde besparelser i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Den foreslår blandt andet at lukke ned for aktiviteterne i det brugerstyrede kulturhus Kraftwerket i Valby. DIT:KBH foreslår at samle kulturtilbuddenes aktiviteter på færre institutioner, og dermed få muligheden for at udleje for eksempel den bygning, som Kraftwerket i dag bruger.

Business Casen var behandlet bag lukkede døre i Kultur- og Fritidsforvaltningen, og Valby Lokaludvalg havde reelt kun haft to dage til at give input til forslaget. Dermed har lokaludvalget ikke haft mulighed for at behandle forslaget og udføre sin opgave: At være borgernes talerør ind til rådhuset. Derfor har lokaludvalget nu sendt et brev til Kultur- og Fritidsudvalget, der kritiserer processen omkring forslaget til besparelserne.

Da fristen for at melde tilbage var 14. april har der reelt været tale om en potentiel inddragelsesfase på to døgn. Vi var nødt til skriftligt at fastholde, at det ikke kan tages som udtryk for, at der har været en reel dialog med lokaludvalget eller dets formandskab og at vi ikke i sagsfremstillingen vil tages til indtægt for, at dette har været tilfældet.” skriver lokaludvalget blandt andet i brevet.

En proces, der foreslår afgørende ændringer i kulturtilbuddet i bydelen, bør foregå i åbenhed og med inddragelse af lokaludvalg, brugere og borgere. Lokaludvalget finder det uforståeligt og usædvanligt at det ikke er sket i denne sag. Lokaludvalget har indhentet synspunkter fra de berørte brugere af kulturtilbudene, og bragt dem videre til Kultur- og Fritidsudvalget, som har besparelsesforslaget på dagsordenen den 28. april.

Læs mere:

Brev til Kultur- og Fritidsudvalget vedr besparelser

Forslag til smarte investeringer i Kultur- og Fritidsudvalget

 

Stor fejring af den sidste gavl i Valby Fortællinger

Asta Nielsen har fået et stort mindesmærke i Valby, med den iøjnefaldende udsmykning af gavlen ved Irmas parkeringsplads på Valby Langgade 44B. Gavlen er skabt af Eva Tind, og er den sidste installation i projektet Valby Fortællinger, som Områdefornyelsen Gl. Valby har givet bydelen. Den 22. og 23. oktober festligholdes det nye værk med byvandring, indvielse og stumfilm.

Asta Nielsens navn er naglet fast til gavlen, lodret, og det lyser i mørket. Bogstaverne i navnet bliver på det vandrette plan til et digt, der skaber rummet omkring stumfilmens danske dronning. Her i den gamle filmby Valby er der således skabt et mindesmærke, det første i Danmark, over den store filmdiva. Værket er del af Valby Fortællinger, der også inkluderer Søren Ulrik Thomsens neondigt ‘regn søvn blå kys’ ved Herman Bangs Plads og Morten Søndergaards Drømmegavl ved Gadekærvej.

Byvandring til Valby Fortællinger torsdag den 22. oktober 

Torsdag den 22. oktober kl. 19.00 er der arrangeret byvandring til alle de gavlværker, Områdefornyelsen Gl. Valby har fået sat i verden. Mødestedet er Herman Bangs Plads ved ejendommen Valby Langgade 132-36, hvor digteren Søren Ulrik Thomsen fortæller om sit digt REGN – SØVN – BLÅ –   KYS,  som bøjet i neon pryder ejendommens gavl. Videre på turen fortæller Simon Hjermind Jensen om sit værk FOURTEEN FLOWERS og de andre gavlværker på Lukretiavej. Turen slutter ved Eva Tinds værk, det sidste, som indvies den 23. oktober. Læs mere her.

Indvielse af ‘Asta Nielsen’ fredag den 23. oktober  

Fredag den 23. oktober kl. 19.00 indvies Eva Tinds gavludsmykning ASTA NIELSEN ved Valby Langgade 44B, parkeringspladsen foran Irma. Eva Tind fortæller om værket, og skuespiller Lone Hertz, der har kendt Asta Nielsen, foretager selve indvielsen. Der serveres et glas tidsrigtig limonade, og der vises dokumentarfilm om arbejdsprocessen. Efter ceremonien inviterer Eva Tind alle interesserede med i Valby Kino – til visning af stumfilmen LIEBES ABC med live musik af jazzmusikeren Mark Solborg. Læs mere her.

Alle er velkomne, når Valby Fortællinger sætter prikken over i’et!

Smedestrædegrunden i fare

Der blev ikke afsat penge til den store kulturinstitution på Smedestræde, som Valby har arbejdet for siden 2012. Faktisk blev projektet ikke nævnt med et ord under forhandlingerne, på trods af, at der på sidste års budget blev vedtaget, at der senest i 2016 skal tages en beslutning om projektet. Derfor har Valby Lokaludvalg nu skrevet et brev til overborgmester Frank Jensen.

 

I gennemgangen af budgetforliget kan vi konstatere, at der ikke er afsat midler til nyt bibliotek og teatersal på Smedestræde i Valby“. Sådan indledes brevet til overborgmesteren, hvor Valby Lokaludvalg efterlyser en beslutning om projektet på Smedestræde. Projektet blev nemlig ikke nævnt med et ord under årets budgetforhandlinger, på trods af at Borgerrepræsentationen har vedtaget, at der senest i 2016 skal tages en beslutning.

I budget ’15 er der dermed ikke afsat penge til fortsat reservationsleje af grunden på Smedestræde 2, hvilket betyder, at grunden kan blive sat til salg igen fra januar måned.

Sidste års beslutning indeholder muligheden for at projektet kan indgå i overførselssagen eller budgetforhandlingen i 2016. Det forudsætter, at der findes penge til reservationslejen i 2016 frem til det tidspunkt, hvor sagen kan afgøres” skriver formand Michael Fjeldsøe og næstformand Villy Sørensen i brevet.

Valby Lokaludvalg afventer nu et svar fra overborgemesteren, og forventer, at midlerne til reservationsleje kan findes på kommunens budget, for projektet om nyt bibliotek og teatersal på Smedestræde kan få sin chance.

Læs brevet til overborgmester Frank Jensen 

Læs mere om nyt bibliotek og teatersal på Smedestræde 

Kom til workshop om idrætsstrategi for Valby

Hvordan skal idrætslivet i Valby udvikle sig over de næste 5 år? 10 år? Eller 15 år? Og hvordan kan udviklingen støttes politisk? Kom til workshop tirsdag den 29. september fra kl. 17-21 i Valby Kulturhus, og lad os sammen blive klogere på det.

Kultur- og idrætsudvalget har vedtaget at udarbejde en idrætsstrategi for Valby Lokaludvalg. Det gøres i samarbejde med Idrætsforum København. Formålet med strategien er at vurdere, hvilke områder der skal satses på politisk for at fremme idrætslivet i Valby – er der f.eks. tilstrækkelige og tidssvarende faciliteter til idrætsforeningerne?

Tirsdag den 29. september afholdes workshop i Valby Kulturhus for alle, der interesserer sig for udviklingen af idrætten i Valby. Aftenen starter med oplæg fra b.la. Lotte Büchert fra Dansk Idrætsforbund. Derefter er der fælles spisning, og følgende workshop om hvad der er vigtig at fokusere på for udviklingen af idræt i Valby de næste 5, 10 og 15 år.

Hent invitationen her, og send den gerne videre i dit netværk.

Vel mødt!

PROGRAM

  • Kl. 17.00
    Velkomst v/formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Valby Lokaludvalg Villy Sørensen
  • Kl. 17.15-18.30
    Oplægsholdere, blandt andet Lotte Büchert, bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætsforbund
  • Kl. 18.30-19
    Spisning
  • Kl. 19.00-21
    Workshop:
    – Hvad skal en idrætsstrategi for Valby indeholde?
    – Hvordan skal idræt i Valby udvikle sig over de næste 5, 10 eller 15 år?
    – Hvordan skal udviklingen støttes politisk?
  • Kl. 21.00
    Tak for i aften

Sted:
Valby Kulturhus, Valgårdsvej 6-8, 5. sal

Tid:
Kl. 17-21

Tilmelding senest mandag den 21. september til kommunikationsmedarbejder Katrine
Clausager Rich på cn23@okf.kk.dk.