Valby Lokaludvalg på kulturdagene

Som altid vil Valby Lokaludvalg være synlig under Valby Kulturdage.  Og i år giver vi dig flere muligheder for at deltage i vores aktiviteter.

I år sætter vi særlig fokus på at inddrage borgerne i udviklingen af vores bydelsplan via Valbys Valg eksempelvis ved de mobile “valgsteder”, som i udvalgte tidsrum vil poppe op i gadebilledet. Ved at deltage i Valbys Valg og vær med til at pege på hvilke projekter, som er vigtigst for Valbys fremtidige udvikling. Du kan også opleve og blive en del af den interaktive udstilling ”Valbys Valg” – en udstilling, der både illustrerer hvad partierne i Københavns Borgerrepræsentation og  helt almindelige valbyborgeres mener bydelen skal satse på.

Som en del af vores store fokus på miljø  afholder vi  hele weekenden en sjov og lærerig konkurrence i affaldssortering for både børn og voksne. Endelig kan du  lørdag fra kl. 13-15  hører mere om dine muligheder for at få solceller på taget og de både miljømæssige og økonomiske fordele, der kan være forbundet hermed.

 Du finder Valby Lokaludvalg i  teltet på Tingstedet.  Åbningstiderne er fredag kl. 17 – 20, lørdag kl. 10 – 18 og søndag kl. 10 til 16.

Bliv klogere på Harrestrup Å

Valby Lokaludvalg har arrangeret en cykeltur langs Harrestrup Å for alle interesserede borgere. På cykelturen deltageren fagperson fra Københavns Kommune og det vil være muligt at drøfte aktuelle emner såsom  Københavns Kommunes Vandhandleplan, LAR løsninger i området omkring Folehaven, skybrudsplanen og helhedsplanen for Harrestrup Å.

Cykelturen finder sted onsdag den 22. august 2012 kl. 17-19. Vi mødes ved udløbet af Harrestrup Å ved Valbyparken ved den lille træbro.  Har du lyst til at deltage i cykelturen så send en mail til miljømedarbejder Dorte Grastrup-Hansen på Dorte.Grastrup-Hansen@okf.kk.dk senest fredag den 17. august.

Baggrund for cykelturen.

EU’s vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner for alle vandområder i Danmark. Vandplanerne beskriver, hvilke tiltag der skal til for at indfri kravene om et godt vandmiljø.
 
Københavns Kommune skal lave en kommunal vandhandleplan på baggrund af de statslige vandplaner. Handleplanen skal beskrive, hvordan kommunen vil gennemføre deres del af opgaven. Kommunes Vandhandleplan er i høring netop nu. Du kan læse mere på www.blivhoert.kk.dk/

En stor del af tiltagene i Vandhandleplanen vil kunne udvikles i synergi med klimatilpasningsarbejdet, og det vil dermed være muligt at begrænse udgifterne. En bedre vandkvalitet er med til at give en større biologisk mangfoldighed og øger samtidig mulighederne for at udvikle rekreative områder til glæde for et voksende antal københavnere, hvad enten det drejer sig om en badestrand ved Valbyparken eller et rigere dyre- og planteliv i de københavnske søer.

Derudover arbejder Københavns Kommune med en Helhedsplan for Harrestrup Å, som forventes færdig i løbet af året. Den skal indeholde planer for forbedret vandkvalitet, hvor meget regnvand åen kan lede bort og rekreative elementer, og en skybrudsplan for kommunen. Der er ydermere udarbejdet en udviklingsplan for Vigerslevparken inkl. Harrestrup Å syd for Roskildevej. Sidstnævnte plan indeholder imidlertid ikke klimatilpasningselementer, da den er formuleret før dette for alvor kom på den politiske dagsorden.

 

Stor opbakning til Valbys Valg

Valby Lokaludvalg lancerede kort før sommerferien kampagnesitet www.valbysvalg.dk. I løbet af sommermåneden har over 100 borgere deltaget i Valbys Valg og er dermed med til at kvalificere Valbys nye bydelsplan. Bydelsplanen indeholder en række projekter, der vil blive overvejet – og forhåbentligt realiseret – når Københavns politikere i de kommende år skal investere i nye tiltag og projekter. Kampagnen kører frem til søndag 2. september og der trækkes lod om en iPad blandt deltagerne.

“Vi er meget glade for at så mange valbyborgere allerede på nuværende tidspunkt har deltaget i Valbysvalg. Målsætningen har fra starten været 200 deltagende i løbet af hele kampagneperioden, og det at vi allerede nu er halvvejs, giver os forhåbninger om at vi kommer et stykke over målet”, siger Louise Lind, der er projektleder i Valby Lokaludvalg.

Kampagnesitet vil være åbent frem til 2. september så har du ikke allerede været forbi valbysvalg.dk kan du nå det endnu. På sitet kan du ligeledes se hvilke projekter andre borgere har prioriteret – og hvorfor.  Kampagnen afsluttes under Valby Kulturdage hvor en stor del af besvarelserne vil indgå i udstillingen “Valbys Valg, der vises på Valby Langgade. Derudover vil der være mulighed for at deltage under selve kulturdagene hvor lokaludvalget via iPads vil give borgerne mulighed for at deltage i Valbys Valg.

Husk nu Valbys Valg

Kære trofaste nyhedsbrevslæsere. Husk nu at komme forbi vores kampagnesite valbysvalg.dk, hvor du kan få medbestemmelse over Valbys fremtid og vinde en Ipad. Det tager kun fem minutter, så du kan nemt nå det endnu. Vi bliver meget glade for din deltagelse. Klik her og deltag i Valbys Valg.

Lasse og Peter flyttede ind på Toftegårds Plads

Kunstnergruppen Polarkiet indtog i juli Toftegårds Plads med kolonihavehus, transistorradio og gode idéer. Til daglig er Lasse Mouritzen og Peter Kærgaard studerende på RUC’s samfundsvidenskabelige linje i Roskilde. Og i deres fritid bestyrer de to unge herrer kunstnergruppen ”Polarkiet”, som tæller en række unge kunstnere og et atelier på Bredgade i København.

Alternativ borgerinddragelse
Og lige netop den kombination gør, at Lasse og Peter er særdeles velegnede til at forestå en alternativ borgerinddragelse på Toftegårds Plads. Som kunstnere er de idérige og ferme med hænderne – hvilket det selvbyggede kolonihavehus bevidner. Og som studerende i ”byplanlægning og proces” har de to ydermere fagligt belæg for at se perspektiverne for et byrum som Toftegårds Plads:

”Planen er, at vi flytter ind i kolonihavehuset og bor her i hele perioden. Og så håber vi, at folk kommer forbi og tænker: wow! Hvis de kan bo her, så kan pladsen jo bruges til hvad som helst”, siger Lasse.

Utopisk værksted
Peter følger op: ”Kolonihavehuset og de aktiviteter vi sætter i gang skal ses som et utopisk værksted, hvor vi og vores besøgende sammen kan udforske hvad Toftegårds Plads rummer af umulige muligheder. Når vi selv flytter ind på pladsen, skal det ses som et statement. Pladsen er til brug og gavn for alle, og kolonihavehuset er altså ikke kun mit og Lasses; det er også alle andres. Vi har både værktøj og byggematerialer, så hvis man vil bygge en bænk eller male en facade, så er der mulighed for det.”

Lasse fortsætter: ”Vi spiller bolden op til, at pladsen kan bruges til andet end boldspil – så at sige. Vores tilstedeværelse her er en åben brainstorm. Og alle i Valby er velkomne til at kigge ind, få en snak med os, lave aktiviteter og komme med gode idéer til pladsens fremtid.”

Hvad hvis det regner?
Men hvordan er det egentlig at bo i et kolonihavehus på en åben, offentlig plads?

”Det er både sjovt og spændende. Som ung kunstner er det her en kæmpemæssig udfordring. Og vi kan også bruge det i vores videre studier på RUC. Men med hensyn til det praktiske, så har vi stadig et hul i taget der skal lappes. Og hvis det nu vælter ned en af nætterne, så kan det godt være vi tager hjem og sover”, siger Lasse med et smil.

Herman Bangs Plads under lup

Mandag d. 27. august sætter vi eksperimentet På Herman Bangs Plads under lup. Hvad der præcist kommer til at ske og under hvilken form er endnu uafklaret. Men sæt allerede nu kryds i kalenderen hvis du er interesseret i Herman Bangs Plads og har du en holdning til det midlertidige eksperiment, der afsluttes d. 1. september, og til pladsens fremtid. Nærmere information vil blive offentliggjort medio august på lokaludvalgets hjemmeside, i de lokale medier og som opslag ved indgangen til byttehylderne.

Valbys fremtid er på spil – vind en Ipad

I Valby Lokaludvalg er vi stolte over at lancere vores kampagnesite Valbys Valg. På valbysvalg.dk kan DU aktivt bidrage til debatten om Valbys fremtid og samtidig deltage i konkurrencen om en Ipad.

Du udvælger projekterne
Valby Lokaludvalg har udviklet 15 konkrete projekter til den nye bydelsplan. Projekterne spænder lige fra cykelstier over erhvervsudvikling til pladser og badestrand. Men vi har brug for din hjælp til at prioritere projekterne imellem. På sitet kan du således udvælge dine tre favoritprojekter og begrunde hvorfor lige præcis de tre projekter gør Valby bedre. Du deltager samtidig i lodtrækningen om en iPad.

Se hvad andre har valgt
Sitet er spækket med unikke features. Når du deltager, kan du således se hvilke projekter andre valbyborgere har valgt. Og du kan derudover få dine egne svar på et lækkert udskrift med dit personlige billede på.

Lokaludvalgssekretær Rikke Wesch siger:

Med dette site løfter vi vores borgerinddragelse et niveau op. I forhold til bydelsplanen er det særdeles vigtigt, at vi aktiverer så mange valbyborgere som muligt. Og på valbysvalg.dk kan alle – store som små – aktivere deres personlige mening og dermed være med til at forme fremtidens Valby.    

Klik og deltag
Kampagnen kører sommeren over, og når vi nærmer os september, indsamler vi de mange bidrag og opsætter en stor Valbys Valgs-udstilling på Kulturdagene. Vi håber at alle Valbyborgere og andre med interesse i Valby deltager i denne unikke mulighed for at få indflydelse. Det tager kun fem minutter.

Klik her og deltag i Valbys Valg!

 

 

 

 

 

 

Byrumslaboratorium på Toftegårds Plads

Hvordan forholder du dig til Toftegårds Plads? Hvad kan man bruge pladsen til, og hvordan skal pladsen se ud i fremtiden? Kom forbi og giv dit bud når kunstnergruppen POLARKIET fra d. 19. – 26. juli slår døren op til et byrumslaboratorium.

Mulighedernes Plads
Toftegårds Plads runder i disse dage sin et års fødselsdag som Valbys kulturelle frizone. Pladsen fungerer som et åbent eksperimentarium, hvor alting er muligt. Mange store som små arrangementer har fundet sted på pladsen i løbet af det sidste års tid – lige fra skøjtebane til fodboldturneringer på både asfalt og sand – til politiske møder, børnefødselsdage og storstilede kunstprojekter. Men hvordan kan den kulturelle frizone blive endnu bedre? Hvordan bliver Toftegårds Plads et sted, hvor man også har lyst at opholde sig i hverdagen?

Sæt dit fingeraftryk
Det kan du være med til at svare på, når kunstnergruppen POLARKIET i perioden 19. – 26. juli åbner op for pladsens potentiale. Gruppen flytter simpelthen ind på pladsen i en nybygget installation og åbner et byrumslaboratorium, hvor dine ideer og tanker om Toftegårds Plads’ fremtidige udvikling kan komme i spil.

Brug pladsen på nye måder
Der vil i perioden være mulighed for at grille, spille spil m.m. i den nye installation. Så kom forbi og vær med til at skubbe en proces i gang, der kan skabe en endnu bedre betingelser for, hvordan Toftegårds Plads bliver brugt. Medbring dine visionære ideer såvel som spil og lege, der kan bruges på pladsen. Arrangementet finder sted som led i Valby Lokaludvalgs arbejde med den nye bydelsplan for Valby, og resultater og input fra borgerdialogen vil indgå i dette arbejde.

Find Toftegårds Plads på kortet



Vis stort kort

Borgerne finder vej

Valby Lokaludvalg står for den syvende og sidste pavillon i udstillingslabyrinten “Dit Europa”, som i disse dage er at finde på Toftegårds Plads.  Både på åbningsdagen den 21. juni og i dagene efter har mange borgere fundet vej gennem den store labyrint, og er derved landet i lokaludvalgets pavillon. 

I høring nu
Her bruger Valby Lokaludvalg anledningen til at komme i dialog med valbyborgerne om det lokale miljøarbejde og kommunens Agenda 21 plan “Grøn hverdag og livskvalitet”, som er i høring netop nu:

“Vi har allerede fået en række gode input som vi vil lade os inspirere af i det lokale miljøarbejde, og som samtidig kan brugers som input til det høringssvar, som vi skal fremsende til Københavns Kommune i forbindelse med kommunens forslag til den nye Agenda 21 plan” siger Dorte Grastrup-Hansen, miljømedarbejder i Valby Lokaludvalg.

Du kan stadig nå det
Du kan stadigvæk nå at komme med input til planen og skrive din idé på et postkort og lægge det i postkassen i lokaludvalgets pavillon. Labyrinten er åben alle dage til og med den 30. juni.

Byrummet er åbent

Det midlertidige byrum på Herman Bangs Plads åbnede torsdag d. 14. juni. Frem til september vil byttehylderne være åbne tre dage om ugen, og på udvalgte dage vil der være en række forskellige arrangementer og events igangsat af lokale frivillige.

Flotte præmier og musik
Mange var forbi på åbningsdagen, og der var godt gang i byttehylderne. Alle, der bidrog med en ting til hylderne eller hjalp med at male eller plante, deltog i lodtrækningen om flotte præmier sponsoreret af de lokale butikker. Følgende butikker sponsorerede flotte præmier: Klinik for fodterapi, Salon Ny Top, Hjørne Kiosken, Fiorentina pizza og grillbar, Lokal Brugsen, Mr Kebab og  A.Block El-installatør og Belysning. Det lokale band ADHD leverede musikken, og både børn og voksne hjalp med at male dæk og plante:  “Den lokale opbakning fra både beboere og handelsliv er helt i tråd med visionens ånd om at skabe et lokalt samlingssted for beboerne i nærområdet. Det er virkelig glædeligt at de lokale erhvervsdrivende kom på banen og ydede et stort bidrag i forbindelse med åbningsfesten” siger Lisbeth Ritter formand for Valby Lokaludvalg.

Fremtiden
Sommeren over vil der på udvalgte dage være arrangementer og events i forbindelse med åbningstiden. De første aktiviteter er allerede planlagt, og lørdag den 16. juni er der således loppemarked, og mandag den 18. juni er der mini-workshop under overskriften “lyd som gadekunst”. Alle er velkomne.

Du kan på infotavlen til venstre for indgangen løbende holde dig orienteret om hvad der er plakaten. Du kan også melde dig ind i pladsens facebookgruppe hvor der løbende vil være information om aktuelle aktiviteter. Find gruppen her. Eksperimentet er en del af borgerdialogen om fremtidens Herman Bangs Plads. Du kan læse mere om det midlertidige byrum samt om visionen om at omdanne pladsen til et nyt byrum indeholdende en nærgenbrugsstation her.

Dine idéer
Har du en idé til en aktivitet eller til et arrangement på pladsen, er du meget velkommen til enten selv at tage pladsen i brug, eller til at kontakte Ellen, som er i nærgenbrugsstationen i åbningstiden. På infovæggen/kalenderen for enden af containeren kan du løbende holde dig orienteret om kommende arrangementer.

 

Link til videre læsning
  • Læs mere på vores side om Herman Bangs Plads
  • Siden kan også findes via menuen under Temaer →Bydelsplan 2012→København som metropol for grøn vækst