Stor opbakning til Valbys Valg

Valby Lokaludvalg lancerede kort før sommerferien kampagnesitet www.valbysvalg.dk. I løbet af sommermåneden har over 100 borgere deltaget i Valbys Valg og er dermed med til at kvalificere Valbys nye bydelsplan. Bydelsplanen indeholder en række projekter, der vil blive overvejet – og forhåbentligt realiseret – når Københavns politikere i de kommende år skal investere i nye tiltag og projekter. Kampagnen kører frem til søndag 2. september og der trækkes lod om en iPad blandt deltagerne.

“Vi er meget glade for at så mange valbyborgere allerede på nuværende tidspunkt har deltaget i Valbysvalg. Målsætningen har fra starten været 200 deltagende i løbet af hele kampagneperioden, og det at vi allerede nu er halvvejs, giver os forhåbninger om at vi kommer et stykke over målet”, siger Louise Lind, der er projektleder i Valby Lokaludvalg.

Kampagnesitet vil være åbent frem til 2. september så har du ikke allerede været forbi valbysvalg.dk kan du nå det endnu. På sitet kan du ligeledes se hvilke projekter andre borgere har prioriteret – og hvorfor.  Kampagnen afsluttes under Valby Kulturdage hvor en stor del af besvarelserne vil indgå i udstillingen “Valbys Valg, der vises på Valby Langgade. Derudover vil der være mulighed for at deltage under selve kulturdagene hvor lokaludvalget via iPads vil give borgerne mulighed for at deltage i Valbys Valg.