Badestrand Valbyparken Valby Lokaludvalg nyhed

Badestranden i Valbyparken anlægges til sommer

Badestranden i Valbyparken rykker nærmere – mandag aften godkendte Teknik- og Miljøudvalget et nyt projektforslag, og gav anlægsmidlerne fri, så arbejdet kan begynde i sommeren 2019!

Projektet har været på vej siden 2012, hvor Københavns Kommune fik en donation fra R98 til anlæg af badestranden. Derefter har projektet ventet på udsigten til rent badevand.

Da vandet kan være klar til badning i 2021, satte Teknik- og Miljøudvalget sidste efterår projektet i gang med en omfattende borgerinddragelse, og nedsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Valby og Kgs. Enghave lokaludvalg.

En strand med naturligt udtryk

Resultatet af inddragelsen og arbejdet i arbejdsgruppen er en strand med et mere naturligt udtryk end det, der blev vist på en skitse i efteråret. Projektet indeholder:

  • 120 meter lang sandstrand i den sydlige ende af Valbyparken ud til vandområdet Kalveboderne
  • Cykelparkering på vendepladsen og nær badestranden, da der i dag ikke er cykelparkering
  • Ny beplantning med udgangspunkt i den eksisterende beplantning ved Sydhavnstippen
  • Stensætning med trapper på begge sider af sandstranden, for at bevare et naturligt udtryk
Badestrand i Valbyparken projektforslag 2019

Læs mere om projektet i indstillingen til Teknik- og Miljøudvalget:

Anlæg i tre etaper

Kalveboderne er et Natura2000-område, som er et netværk af naturbeskyttede områder i EU. Det betyder, at der skal tages særlige hensyn, og der kun kan arbejdes i perioden 1. maj –31. august.

Anlægsarbejdet går i gang i 2019, med oprensning af den forurenede jord og anlæg af badestrand og siddekant.

I månederne mellem anlægsperioderne vil der ikke være byggeplads i området, og stranden vil dermed kunne tilgås fra efteråret 2019.

Hop ikke i bølgerne endnu

Selv om selve sandstranden altså bliver anlagt i 2019, er det endnu ikke en god idé at tage turen i bølgerne.

Vandkvaliteten i Kalveboderne er på nuværende tidspunkt ikke god nok til badning, og stranden forventes tidligst at åbne som badezone ved projektets endelige ibrugtagning i 2021.

Frem mod 2021 iværksætter Københavns Kommunes og HOFOR indsatser rettet mod Gåsebækrenden og Harrestrup Å, så der kan opnås god badevandskvalitet i Kalveboderne.

Parkering i Valbyparken skal reguleres

Der etableres ikke parkeringspladser i forbindelse med badestranden.

Forvaltningen er dog blevet opmærksom på, at der i dag ikke er afmærkede bilparkeringspladser i Valbyparken, og bilister parkerer både på parkens grønne arealer og stier – særligt under arrangementer i sommerhalvåret.

Derfor bliver der nu etableret parkeringszoner i Valbyparken til regulering af parkering. De nye zoner forventes at træde i kraft 2019.

Vil du se flere nyheder som denne og følge med i Valbys udvikling? Så skriv dig op til lokaludvalgets nyhedsbrev, der udkommer to gange om måneden med masser af nyt om Valby:

2 replies
    • Katrine Clausager Rich
      Katrine Clausager Rich siger:

      Hej Jens,

      Beklager, de havde ændret linket på Københavns Kommunes hjemmeside. Det er fikset nu! Og du kan også finde det her

      Mvh Katrine, sekretariatet

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *