Sorteringspunkter anlæg nyhed

Valbys 51 nye sorteringspunkter på gaden anlægges i resten af 2023

I uge 41 starter anlægsarbejdet op for de første nye sorteringspunkter, og arbejdet vil foregå løbende resten af året. I alt etableres 51 sorteringspunkter på Valbys gader og veje som supplement til den eksisterende sortering i ejendommene.

9. oktober, uge 41, starter anlægsarbejdet op, og de fleste sorteringspunkter forventes etableret i løbet af 2023.

Naboer til anlægsarbejderne bliver orienteret om arbejdet og det sorteringspunkt, der etableres. Sorteringspunkterne vil løbende blive taget i brug, når de er færdiganlagt.

Færdige sorteringspunkter i brug på hhv. Østerbro og Amager Øst.

Placeringerne af sorteringspunkterne er fundet på baggrund af input fra os og fra københavnerne, som har indsendt mere end 5.800 forslag til placeringer over hele byen via en digital kortløsning, ligesom borgerne er kommet med input til forvaltningens forslag.

Samtidig har forvaltningen bl.a. sikret, at sorteringspunkterne etableres bolignært, og hvor der er et naturligt højt flow af københavnere, ligesom placeringerne er sikret i forhold til trafikale og tekniske hensyn

Københavns Kommunes hjemmeside kan du på kortet se, hvor der er planlagt sorteringspunkter i Valby, og dermed hvor der vil være anlægsarbejder over de kommende måneder:

På kortet kan du også se,  hvilke typer af affald, du fremover kan sortere og aflevere i de enkelte sorteringspunkter.

De nye sorteringspunkter er et supplement

De nye sorteringspunkter skal supplere den ordning, der allerede findes i dag til indsamling af husholdningsaffald. Du beholder altså den sortering, du allerede har, og kan derudover tage nogle fraktioner med dig til de nye sorteringspunkter.

  • De nye sorteringspunkter gør det nemt at aflevere sorteret affald både i gården og i gaden 
  • Byen får større kapacitet til mere sortering
  • Meget affald kan genanvendes i nye produkter
  • Miljø og klima bliver mindre belastet, og vi får jordens ressourcer til at række længere

Sorteringspunkterne er en del af planen Cirkulær København.

Læs mere om baggrunden for de nye sorteringspunkter her:

1 svar
  1. Per Mørch Jensen
    Per Mørch Jensen siger:

    Der er stor mangel på parkeringspladser på Dronning Dagmars Alle. Så jeg forslår at affaldscontainere placeres uden at optage parkeringsplads ! Desuden må der også være et hensyn at tage til dem som bor i Dronning Dagmars Alle 22, ikke rart med affaldscontainere uden for vinduerne !
    Der er i forvejen affaldssortering i ejendommens gård !

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *