Gl Køge Landevej Carl Jacobsens Vej nyhed

Krydset Carl Jacobsens Vej/Gl Køge Landevej skal renoveres

Som del af Budget ’24 besluttede politikerne på rådhuset, at det uheldsbelastede kryds Carl Jacobsens Vej/Gl. Køge Landevej skal gøres mere sikkert. Det sker dog tidligst i 2025.

Vedtagelsen er del af en større pakke, hvor i alt otte kryds over hele byen skal gøres mere trygge.

Her kan mindre ombygninger gøre en stor forskel

Teknik- og Miljøforvaltningen har ved en gennemgang af de mest ulykkesbelastede kryds i København identificeret otte kryds, hvor mindre ombygninger vil kunne reducere antallet af ulykker.

I krydset Gl. Køge Landevej/Carl Jacobsens Vej har politiet i perioden 2017-2021 registreret fem personskadeulykker og 15 materielskadeulykker. Hovedparten af ulykker involverer cyklister ned fra jernbanebroen, der overses af højresvingende og venstresvingende biler mod Carl Jacobsens vej.

Krydset skal derfor ombygges med fokus på trafiksikkerhed for cyklisterne. Forvaltningen skal nu undersøge, hvordan den trafikale løsning kan optimeres ift. trafiksikkerheden uden at gå på kompromis med trygheden i forskellige alternative løsninger. Det vil betyde ændringer af signaler og ændring af heller m.m.

Projektforslag i 2025

Forvaltningen går nu i gang med undersøgelserne, og et projektforslag forventes at kunne godkendes i Teknik- og Miljøudvalget i slutningen af 2025.

Læs hele resultatet af Budget ’24 lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *