Folehavebroen set fra drone Foto: Jens Panduro

Vær med til at bestemme hvad vi skal arbejde for i Valby

Deltag i en hurtig undersøgelse om de emner, vi gerne vil have med i Valby Bydelsplan 2023.

Hvert fjerde år skal vi skrive en bydelsplan for Valby, i samarbejde med lokale københavnere, eksterne partnere og Københavns Kommune.

Planen skal beskrive vores overordnede vision for Valbys udvikling og sammenhæng. Den fungerer både som vores eget arbejdspapir og en plan, som rådhusets politikere og forvaltninger skal forholde sig til.

Arbejdet med bydelsplan 2023 starter nu, og vi vil gerne have input til de emner, vi vil arbejde med.

Derfor håber vi at du vil bruge et par minutter på at besvare denne undersøgelse, hvor vi stiller dig spørgsmål indenfor fire emner, som vi gerne vil have med i Bydelsplan 2023:

Undersøgelsen er sat op på platformen Maptionnaire, og vi beder dig om at markere på et kort indenfor de fire emner:

  • Byforskønnelse – hvor ønsker du kunst i bydelen?
  • Biodiversitet – hvor vil du gerne have mere grønt?
  • Stier og forbindelse – hvor mangler de helt, hvor kunne de være bedre?
  • Tryghed – hvor kan du bedst lide at være i Valby?

Det tager kun et par minutter at gennemføre undersøgelsen, og det er en stor hjælp i det videre arbejde med planen!

Resultaterne præsenterer vi på et borgermøde den 23. november, hvor du også er velkommen til at deltage – mere om det her:

Tidligere bydelsplansprojekter, som vi er nået i mål med, har været:

  • Broen over Folehaven
  • Badestranden i Valbyparken
  • Toftegårds Plads som kulturens plads i Valby 
  • Kulbaneparken 

Og mange mange flere. Du kan læse vores bydelsplan fra 2017 lige her:

Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet med Bydelsplan 2023, og håber at du vil deltage!

1 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.