Toftegårds Allé vejarbejde november nyhed

Ny dato for færdiggørelse af vejarbejde på Toftegårds Allé

Teknik- og Miljøforvaltningen fortæller, at arbejderne på Toftegårds Allé forventes færdiggjort allerede i november 2022 og ikke som tidligere udmeldt i foråret 2023.

Ændringen i tidsplanen skyldes primært, at det blev nødvendigt at totalafspærre gaden i oktober måned og lægge al asfalten på én gang, i stedet for at lægge det i etaper.

Derfor færdiggøres hele arbejdet i løbet af november, og allerede i uge 45 kan biltrafikken normaliseres.

Tidsplanen for resten af arbejdet ser sådan ud:

I denne uge (uge 44)

  • Asfaltarbejderne i kørebanen færdiggøres med slidlag, derudover males der striber på kørebanen (Der tages forbehold for regnvejr, da det ikke må regne, når der udlægges slidlag.)
  • Fræsning og udlægning af asfalt på cykelsti begyndes. Cyklister omledes lokalt og vejen er totalspærret.
  • Der forekommer lokale brolægningsarbejder i fortov.

I næste uge (uge 45)

  • Færdiggørelse af cykelstier. Cyklister omledes lokalt.
  • Lokale brolægningsarbejder i fortov.
  • Biltrafik normaliseres, dog vil der stadig forekomme arbejdskørsel på Toftegårds Allé.

Uge 46

  • Færdiggørelse  og udbedring af fejl og mangler.
  • Al trafik er normaliseret, dog vil der stadig forekomme arbejdskørsel på Toftegårds Allé.

Natarbejde mellem den 3. og 4. november

Natten mellem torsdag den 3. og fredag den 4. november vil Toftegårds Allé være totalspærret for biler, når der lægges asfalt på Toftegårds Alle mellem krydset Gammel Jernbanevej/Toftegårds Alle og banebroen.

Fra Valby Langgade til Gammel Jernbanevej udføres der samtidig stribearbejde. Strækningen vil være åben for gående og cyklister.

Arbejderne på Toftegårds Allé forventes færdiggjort i november 2022 og ikke som tidligere udmeldt i foråret 2023.

Helhedsgenopretning af Toftegårds Allé er en del af Københavns Kommunes vejgenopretningsprogram, hvor der hvert år udvælges veje, der gevaldigt trænger til en renovering. I en helhedsgenopretning renoveres et vejforløb fra facade til facade.

Du kan læse mere om helhedsgenopretningen her, dog med en nu uddateret tidsplan:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *