Søg Penge Lokalpuljen januar Valby Lokaludvalg nyhed

Søg penge til dine lokale aktiviteter

Årets første ansøgningsfrist for Lokalpuljen, som årligt uddeler cirka 1,2 millioner kroner til lokale projekter og arrangementer, er tirsdag den 15. januar.  

Puljen kan søges af alle foreninger, institutioner og borgere i Valby.

Hvad kan jeg søge til?

Gennem Lokalpuljen uddeler vi penge til aktiviteter, der fremmer kulturlivet, nærdemokratiet, bydelsidentiteten og netværket i hele Valby.

Det kan f.eks. være:

  • Sportsbegivenheder
  • Byvandringer
  • Koncerter
  • Udstillinger
  • Folkekøkkener 

og meget andet!

Som inspiration kan du se alle projekter, der modtog støtte i 2018, lige her:

Du kan ikke søge penge til aktiviteter, der allerede er foregået eller afholdes inden din ansøgning er behandlet.

Derudover giver vi som udgangspunkt IKKE støtte til:

  • Bog- og musikudgivelser 
  • Drift af institutioner eller foreninger 
  • Lønudgifter til institutioner 

Støttemidlerne gives altid som underskudsgaranti.

Læs alle Lokalpuljens retningslinjer her:

Husk at søge i god tid

Lokalpuljen har ansøgningsfrist den 15. i hver måned (eller førstkommende hverdag hvis den 15. falder på en weekend- eller helligdag).

Ansøgningerne forbehandles i Puljeudvalget, og de endelige tilsagn vedtaget på Lokaludvalgets ordinære møde måneden efter fristen.

Der går altså næsten en måned fra du søger til du får svar på din ansøgning.

Da vi ikke kan give penge til aktiviteter, der allerede er afholdt, er det en god idé at få ansøgningen af sted i god tid.

Læs mere om hvordan du søger, og send din ansøgning her:

Allerede givet mange tilsagn for 2019

Puljen har været åben for ansøgninger til 2019 siden august, og vi har allerede givet tilsagn til mange lokale aktiviteter, f.eks.:

  • Børnebiffen i Valby Kino
  • Valby Skolescene i Teater V
  • Winter Jazz 2019, arrangeret af Cowbell 
  • Workshops til sanseudstilling i Zone2 i vinterferien 
  • Valbyspils opførsel af ‘Det Korteste Strå’ i Valby Kulturhus til maj  

Skal dit projekt være det næste, der opnår støtte?

Så send din ansøgning lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *