Bliv del af miljøgruppen

Miljøgruppen er en frivillig borgergruppe der arbejder for, at Valby skal være en bydel, hvor alle kan bo, leve og arbejde miljøvenligt og grønt.
I samarbejde med lokaludvalget sørger vi for, at Valby bliver ved med at udvikle sig i en grønnere, renere, klimavenligere og mere bæredygtig retning.

Gør en grøn forskel i Valby

I miljøgruppen kan du gøre en indsats for lige præcist det du brænder for.

I samarbejde med lokaludvalget kommer du helt tæt på de lokalpolitiske beslutninger i Valby.

I samarbejde med resten af miljøgruppen kan du arbejde videre med dine egne ideer og projekter, samtidig med at du bidrager til den fælles indsats.

Møder og projekter

Miljøgruppen mødes fem gange om året, hvor vi planlægger miljøarbejdet i bydelen.

Derudover arrangerer vi miljøprojekter og events hen over året.

Vi spiser ofte sammen og hygger os, imens vi bliver enige om hvor og hvordan vi i fællesskab kan gøre en grøn forskel for Valby!

Kom med til næste møde i miljøgruppen

Miljøgruppen mødes ca. fem gange om året.

Nye medlemmer og interesserede er meget velkomne. Skriv til miljømedarbejder Asger Gad for at høre mere om udvalgsarbejdet eller tilmelde dig næste møde:

Visionen for Miljøarbejdet

Klimaet først! 

Miljøgruppen vil i sit arbejde give lokale københavnere oplysning om klimakrisen og de muligheder, den enkelte har for at bidrage til løsninger.

Alle skal kunne træffe bæredygtige valg i dagligdagen. Det gælder vores boliger, og hvad vi forbruger af transportformer, mad, energi, tøj og hvidevarer, og det gælder vores omgang med tingene, hvor affaldssortering, genbrug og genanvendelse skal være naturlige vaner.

I miljøgruppens årsplan beskrives det, hvilke indsatsområder, der fokuseres på i 2022:

CO2-besparende indsatser

Miljøgruppen vil b.la. arbejde aktivt med oplysning om solceller og energibesparelser, nedbringelse af trafik og vejledning i at spise klimavenligt.

Natur og biodiversitet

Miljøgruppen vil fortsætte arbejdet med Valbi-planen, der skal skaffe flere vildt bevoksede m2 til bier, insekter og smådyr, og med en kortlægning og udbredelse af grønne områder i bydelen.

Læs miljøgruppens årsplan for 2022

2022 Årsplan og budget for miljøarbejdet i Valby-forside

Miljøprojekter

Valbi-planen

Det er os. Bierne og insekterne i Valby! Vi kunne rigtigt godt bruge din hjælp. Du kan være med til at gøre Valby til Danmarks første certificerede bi- og insektvenlige bydel.

Målet er 5 hektar bi- og insektvenlige arealer i Valby (50.000 m2).

Når vi målet, får Valby en særlig hæderspris fra Danmarks Biavlerforening – men endnu vigtigere, så får alle bier og insekter i Valby det bedre!

Valbiplanen miljøside

Reparationsnetværk

Vi er gået sammen med Copenhagen Fablab om at starte et reparationsnetværk op i Valby. Hvis vi reparerer i stedet for at købe nyt og smide ud, så sparer vi værdifulde ressourcer og genererer mindre affald.

Netværket holder åbne repair caféer hver den anden torsdag i måneden kl. 17-19 på 4. sal i Valby Kulturhus, hvor du kan få hjælp til at reparere dine ødelagte ting.

Bytteøer

Miljøgruppen har opstillet to bytteøer i Valby, hvor Valbys borgere kan bytte de ting, de ikke bruger mere.

Den ene bytteø står ved Valby Bibliotek, den anden står ved Langgade station, hvor den passes af Impact Roasters.

Valbys Erhvervsnetværk – bæredygtig bundlinje

Valbys Erhvervsnetværk er åbent for alle, der driver virksomhed i Valby. Fokus er at opnå mere bæredygtighed på flere parametre: Social, økonomisk og miljømæssigt.

Netværket mødes fast hveranden måned til morgenmad, faglig sparring og inspiration. Mødets emner bestemmes af de deltagende virksomheder fra gang til gang.

En grøn og levende Toftegårds Plads

Valby Miljøgruppe står for den midlertidige nyindretning af den tredjedel af pladsen, der ligger op til Vigerslev Allé.

Indretningen består af plantekasser med træer, buske og blomster og bænke. Ved at plante i plantekasserne undgår man at bryde asfalten op til den forurenede jord nedenunder, ligesom indretningen er fleksibel og mobil, da planter og træer kan flyttes rundt på pladsen.

Miljøpublikationer

2022 Årsplan og budget for miljøarbejdet i Valby-forside
Radonmålinger-i-Valby

Seneste Miljønyheder

Affaldssortering nyhed
Damhussøen spørgeskema nyhed
Plantebytte HBP nyhed
Valby skybrudstunnel nyhed
Repair Cafe Valby nyhed deling
Cykelværksted Langgade Nærgenbrugsstation nyhed

Kontakt Miljøgruppen

Valby miljøgruppe er åben for alle, der vil være med til arbejdet for en grønnere og mere bæredygtig bydel.

Er du interesseret og kunne tænke dig at vide mere, så kontakt miljøgruppens formand Henrik Palsmar på mail: henrik@palsmar.dk.