Kultur- og Fritidspolitik 2019 nyhed

Få indflydelse på Københavns Kommunes nye Kultur- og Fritidspolitik

Københavns Kommune har sendt en ny Kultur- og Fritidspolitik i høring, der sætter retningen for arbejdet med kultur, idræt og fritidsliv de næste fire år. Du kan påvirke den ved at sende et høringssvar senest den 1. september.

De generelle politikker for Københavns Kommune kan være svære at forholde sig til, når de kommer i høring. De beskæftiger sig med overordnede temaer for kommunens arbejde, og er meget lidt konkrete på indsatser, mål og økonomi.

Vi vil alligevel opfordre til, at du bruger lidt af sommeren på at læse politikken igennem og indsende et høringssvar.

Kultur_fritids_politik_2020.indd

Vision: En storby med kant

Udkastet er bygget op med en overordnet vision for Kultur- og Fritidspolitikken, og fem konkrete temaer herunder.

Visionen er, at København skal være en storby med kant. “En by der tør udfordre det gængse og bevare kvaliteterne i det eksisterende“, med:

  • Plads til møder mellem forskellige kulturer
  • Plads til det sublime, det skæve, det skøre samt plads til store og små begivenheder
  • Mange muligheder for at udfolde sig indenfor kunst, kultur og idræt
  • Kultur- og fritidsfaciliteter der uvikles i takt med byudviklingen

Efter visionen følger en beskrivelse af fem konkrete temaer for arbejdet:

  • Fællesskaber og synergier 
  • Faciliteter 
  • Idræt og bevægelse 
  • Børn og unge 
  • Kultur 

Temaer lægger grund for kommunens arbejde de næste fire år

De temaer, der ridses op i udkastet til en ny Kultur- og Fritidspolitik bliver de temaer, som Kultur- og Fritidsforvaltningen skal arbejde for de næste fire år.

Nyt i forhold til den forrige udgave af politikken er, at en indsats for børn og unge er nævnt som et tema.

Teamerne giver derfor et fingerpeg om, hvilke ting der er væsentlige at arbejde med for forvaltningen og Kultur- og Fritidsudvalget, og hvordan de skal prioritere det politiske arbejde og indsatser over de næste fire år.

Sidste chance for at give din mening

Udkastet baserer sig på en række workshops afholdt i det tidlige forår, og drøftelser i kommunens Kultur- og Fritidsudvalg.

Den aktuelle høring er din sidste chance for at sætte et fingeraftryk på politikken, inden den skal vedtages i Borgerrepræsentationen.

Læs hele høringsmaterialet og indsend dit høringssvar lige her:

Vi skriver selv et høringssvar, som skal vedtages på lokaludvalgets ordinære møde den 13. august.

Du kan læse vores udkast på dagsordenen, der offentliggøres torsdag inden mødet, den 8. august, på Københavns Kommunes hjemmeside:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *