Søndre Fasanvej åben nyhed

Ensretningen på Søndre Fasanvej er ophævet

Teknik- og Miljøforvaltningen er færdige med brolægningsarbejderne på Søndre Fasanvej, og fra den 29. november kunne man igen køre bil i begge retninger på den travle gade.

Helt afsluttet er genopretningsprojektet dig ikke – forvaltningen vender tilbage i foråret 2024 for at udføre asfaltarbejderne i kørebane og på cykelsti.

Læs mere om projektet her:

Den sidste del af arbejdet koordineres så godt det er muligt med renoveringen af Valby Langgade, der også går i jorden i 2024.

Sidste hånd lægges på Mølle Allé, Lillegade og Toftegårds Allé

Resten af året arbejdet forvaltningen på at ordne de sidste detaljer i de tre næsten afsluttede helhedsgenopretninger på Mølle Allé, Lillegade og Toftegårds Allé.

Det drejer sig om:

  • Sideheller på Mølle Allé mod Gl. Jernbanevej – der vil lejlighedsvist være spærret for trafik, når der bliver grabbet materialer fra lastbil, men ellers vil trafikken blive opretholdt.
  • Mindre ’fejl og mangel’- samt tillægsarbejder på Mølle Allé, Lillegade og Toftegårds Allé

Arbejdet her forventes færdiggjort i år. Frosten kan dog drille lidt, så der er en lille risiko for at det strækker sig ind i 2024.

Der er enkelte arbejder, der kræver asfalt. Disse arbejder vil blive udført i 2024, når temperaturerne er til det igen.

Arbejdet med helhedsgenopretninger i Valby og København fortsætter i det hele taget i 2024. I alt fire strækninger skal helhedsgenoprettes i Valby i 2024:

  • Carl Jacobsens Vej
  • Trekronergade (delstrækning)
  • Roskildevej (delstrækning)
  • Vigerslevvej (to delstrækninger)

Læs mere om de kommende helhedsgenopretninger her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *