Plantekassedag 9. april 2019 nyhed

Vær med til at gøre miljøgruppens plantekasser på Toftegårds Plads forårsklar

Tirsdag den 9. april går Valby Miljøgruppe i plantekasserne på Toftegårds Plads for at luge, plante nyt og gøre kasserne klar til igen at sprede liv og farve på den store, grå plads. Du er velkommen til at give en hånd med!

De første plantekasser på Toftegårds Plads blev opsat af miljøgruppen i 2015, til glæde og gavn for Valbyborgerne og en øget biodiversitet i byen, der skaber liv til dyrene og insekterne.

Siden første sæson er haven løbende blevet udvidet, og har b.la. inspireret andre frivillige til en permakulturhave foran Valby Kulturhus.

Nu skal der luges og plantes nyt i de forårsklar plantekasser – medbring dit havehumør og grønne fingre tirsdag den 9. april fra kl. 10-16, og vær med til at få et gråt hjørne af Valby til at spire!

Cykellegebanen kasseres

De første år havde plantekassehaven selskab af en midlertidig cykellegebane, som miljøgruppen havde arvet fra Cyklistforbundet. Efter års tro tjeneste er de fleste elementer nu så slidte, at de må kasseres løbende.

Miljøgruppen arbejder nu på at få inkorporeret grønne opholdssteder og legefaciliteter i den kommende helhedsplan for Toftegårds Plads, der skal laves i forbindelse med det nye biblioteksbyggeri på pladsen.

Begrønning af Toftegårds Plads Nord på vej

For et år siden begyndte miljøgruppen også arbejdet med at få renoveret den nordlige del af Toftegårds Plads, så den bliver grønnere og i højere grad indbyder til ophold.

Et borgermøde på pladsen afdækkede nogle af ønskerne til hvad pladsen skal kunne, og miljøgruppen arbejder stadig videre med ideerne.

De første tiltag vil man måske snart kunne se – de større skal indarbejdes i en helhedsplan for begge sider af pladsen, og har lidt længere udsigter.

Følg med i udviklingen ved at skrive dig op til vores nyhedsbrev:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *