Søg om at være med i Valby Kulturdage senest den 17. marts

Vi har åbnet for ansøgninger til årets Valby Kulturdage den 30. og 31. august. I år der er kun én ansøgningsfrist, både til dig, der søger penge som zoneansvarlig, eller vil deltage med en aktivitet.

Få derfor din ansøgning af sted senest den 17. marts på valbykulturdage.dk:

Én ansøgningsfrist – og kun zoneansvarlige kan søge penge

Arrangørgruppen bag kulturdagene består af repræsentanter fra Valby Lokaludvalg, Kultur & Fritid Valby og en række af bydelens foreninger og erhvervsdrivende. De har sammen været i gang med udviklingsproces, og i år betyder det især to ting, du skal være opmærksom på som ansøger:

  • Der er kun én ansøgningsfrist for alle, der vil deltage – det er søndag den 17. marts 
  • Du kan kun søge penge, hvis du søger om at blive zoneansvarlig, og altså selv stå for at programlægge en zone under et tema 

Øvrige ansøgere skal lave aftaler med de zoneansvarlige.

Indtil den 17. marts kan du søge om at deltage som en af følgende:

  • Zoneansvarlig 
  • Forening 
  • Kunstner 
  • Erhvervsdrivende

Efter 17. marts lukkes der for ansøgninger. Zoneansvarlige for svar på deres ansøgning senest den 11. april, og øvrige deltagere får svar senest 1. maj.

Hvis du stadig er i tvivl om ansøgningsproceduren er du velkommen til at kontakte arrangørgruppen på valbykulturdage2024@gmail.com:

Kom til infomøde om ansøgningsproceduren den 26. februar

Arrangørgruppen inviterer til infomøde for alle ansøgere:

Mandag den 26. februar kl. 19-21 

Valby Kulturhus, 5. sal

Her kan du stille spørgsmål til ansøgningsprocessen og møde dem, der søger som zoneansvarlige.

Tilmelding er ikke nødvendig.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *