Økomarked lukker permanent nyhed

Økologisk marked på Tingstedet lukker og slukker

Miljøgruppen har i forbindelse med deres årsplan for 2020 besluttet at sætte et endeligt punktum for det økologiske marked på Tingstedet.

Markedet blev startet op i 2011 af Økologisk Markedslaug og det tidligere Miljøpunkt i Valby. De overtog de smukke berlinerstader fra et marked på Østerbro.

Da miljøpunktet blev nedlagt overtog vores miljøgruppe driften af markedet.

I 2019 annoncerede vi, at det økologiske marked holdt pause. Og nu har Miljøgruppen altså besluttet at sætte et permanent punktum for markedet for at fokusere på andre projekter.

Staderne har miljøgruppen givet videre til Grønt Marked, med en opfordring om også at besøge Valby ind imellem. Grønt Marked er frivillig-baseret og vil forsøge at skabe et permanent madmarked i København.

Du kan fortsat finde Jørgen og hans økologiske torv på Tingstedet hver tirsdag og lørdag.

Arranger gerne dit eget marked på Tingstedet

Selv om Miljøgruppen ikke længere vil være afsender på et økologisk marked på Tingstedet, står det andre foreninger og organisationer frit for at arrangere markedsdage på pladsen.

Kontakt gerne sekretariatet hvis du vil have en hjælpende hånd til at komme i gang med at søge tilladelser og fif til at arrangere f.eks. markedsdage:

Bi-venlig og klimabevidst bydel

Miljøgruppen har valgt at lukke markedet for at kunne fokusere på andre projekter, der skal gøre Valby renere, grønnere og mere bæredygtigt.

I deres årsplan for 2020 beskriver de indsatserne, som blandt andet tæller:

  • En indsats for at gøre Valby til en certificeret bi-venlig bydel
  • Klimafestival på Toftegårds Plads
  • Indsatser der støtter reparation, upcycling, genbrug og genanvendelse
  • Begrønning af Toftegårds Plads 

Og meget mere.

Læs mere om miljøgruppens årsplan for 2020 lige her:

Hvis du synes det lyder spændende og gerne vil give et nap med, er miljøgruppen altid åben for nye medlemmer.

Læs mere om miljøgruppens arbejde og meld dig ind lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *