Nej tak til mere byggestøj

Københavns Kommune vil tillade mere støj fra bygge- og anlægsarbejde.

Et forslag fra Københavns Kommune, som lokaludvalget har haft i høring, foreslår at droppe den nuværende støjdispensation, som håndværkere og entrepenører skal søge, hvis støjen overstiger et vist niveau. I stedet skal håndværkere og entrepenører have lov til at støje løs uden at søge tilladelse først, så længe det er på hverdage mellem kl. 8 og 17.

Lokaludvalget stiller sig undrende over for forslaget. Støj og vibrationer under større byggearbejder opleves som en stor belastning for borgerne, og i Valby er der mange større bygge- og anlægsprojekter, på grund af den store byudvikling i Valby Syd og byggeriet af metro til Sydhavnen, jernbane til Ringsted og flyover ved Ny Ellebjerg samt skybrudsledningen i Vigerslevparken.

Borgerne dårligere stillet 

Forslaget vil afskaffe et virkemiddel i form af dispensationer fra de gældende normer. Kommunen vil således ikke skulle tage stilling til konkrete overskridelser, og vil ikke på forhånd have kendskab til, hvornår bygherre vurderer, at der skal støjes eller vibreres i dagtimerne. Lokaludvalget kan derfor ikke se det som en forbedring at afskaffe denne sagsbehandling.

‘Hvis der ikke længere er en støjgrænseværdi, som er overtrådt, og der skal søges dispensation fra, så kan det blive svært for borgerne at få medhold i, at der bliver støjet for meget’ har formand Michael Fjeldsøe udtalt til P4 København.

Valby lokaludvalg bakkes op af Nørrebro lokaludvalg, der frygter, at entrepenørerne vil larme endnu mere hvis de får frie rammer.

Høringen har frist i dag, og lokaludvalget håber at i vurderingen bliver lyttet til lokaludvalgenes kritik.

Følg også med på Facebook, hvor vi holder dig opdateret med aktuelle sager, og giver dig indflydelse på bydelens udvikling:

1 svar
  1. Erik Hansen
    Erik Hansen siger:

    Jeg sider her kl. 18.00 og hører en voldsom støj fra FL Smidt grunden hvor intrappenøren har etableret en mindre fabrik som knuser betong.
    Det bør modsat forslaget skærpes og straffes hårdt at overskride af støj reglerne, entreprenørnr ved godt hvor og hvornår der kommer til at være støjes så det kan ikke komme bag på dem at der skal søges om sådanne arbejder og at regler skal overholdes, den økonomiske straf bør være så stor at det ikke kan betale sig at støje mere ind det tilladte, Og kommunen bør også tilføje i godkendelserne, at støj godkendelserne skal revideres max hver 6 måned.

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *