Bydelsplan fejring nyhed

Kom til festlig fejring af Valbys nye bydelsplan torsdag den 13. april

Vi håber du vil være med til at løfte et glas, nyde lidt godt til ganen, og fejre, at Valbys bydelsplan 2023-2026 ligger klar under overskriften “Et samlet Valby i en opdelt bydel”.

Vær med til festlighederne:

Torsdag den 13. april kl. 17-20 

Kulturhuset PLADS23

Paradisæblevej 23, Grønttorvet

Vi byder på kaffe, kage, mad og bobler. Tilmelding af hensyn til forplejning senest den 11. april på valbylokaludvalg@okf.kk.dk:

Et samlet Valby i en opdelt bydel

Bydelsplanen er Valbys visionspapir for de næste fire år, skrevet af os på baggrund af en omfattende inddragelse af Valbys lokale københavnere.

Planen godkendes af vores repræsentantskab, som består af repræsentanter fra lokale bestyrelser, foreninger, netværk og interessegrupper. Til fejringen den 13. april præsenteres de endelige visioner, projekter og indsatsområder, som vi vil arbejde for over de næste fire år

Under den overordnede vision ET SAMLET VALBY I EN OPDELT BYDEL indeholder planen blandt andet:

  • Færdiggørelsen af Den Grønne Sti fra Valby Langgade over Grønttorvet til Valby Idrætspark
  • Ny platform for Valbys frivillige
  • Kunstlinjen
  • Nyt lokalt ungeråd
  • Nyt liv på Toftegårds Plads Nord
  • … og meget mere

I maj måned bliver bydelsplanen offentlig på vores hjemmeside. Planen er dynamisk, og opdateres løbende sammen med repræsentantskabet.

København som arkitekturhovedstad

Vi har inviteret programleder for København som arkitekturhovedstad 2023, Kristine Munkgård Pedersen, til at holde et inspirerende oplæg om arkitektur i København efter præsentationen af bydelsplanen.

Derefter runder vi dagen af med lidt godt til ganen og bobler i glasset.

Tilmelding senest den 11. april på valbylokaludvalg@okf.kk.dk:

Photo by Tristan Gassert on Unsplash

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *