Byudvikling Ny Ellebjerg borgermøde nyhed

Kom til dialogmøde om byudvikling ved Ny Ellebjerg Station

Tirsdag den 4. oktober kl. 19.15 afholder vi sammen med forvaltningen et dialogmøde, hvor du kan komme med dine ideer og forslag til en mulig byudvikling omkring Ny Ellebjerg Station. Kom allerede kl. 18.30 hvis du vil med på en gåtur i området.

Når Sydhavnsmetroen åbner i 2024 er de største og mest omfattende arbejder med at om- og udbygge Ny Ellebjerg Station færdige.

Københavns Kommune påtænker at ændre kommuneplanens rammer for lokalplanlægning for flere områder ved Ny Ellebjerg Station for at gøre en byudvikling omkring stationen mulig.

Områderne de vil ændre er:

  • Et område nord for stationen
  • Et område sydvest for stationen ved Følager
  • Københavns Kommunes grund ’Strømmen 1-3’
  • Ellebjergvej 50-52, hvor grundejeren ønsker at udbygge med yderligere kontorhverv

Ny Ellebjerg høringsområder

Områderne er delt op i to offentlige høringer, hvor du kan komme med dine forslag og idéer. Dialogmødet den 4. oktober omfatter alle fire områder.

Dialogmødet afholdes:

Tirsdag den 4. oktober kl. 19.15-21 

NEXT Sukkertoppen Gymnasium 

Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby 

Invitation - Dialogmøde om byudvikling ved Ny Ellebjerg Station d. 4. oktober 2022

Du kan også sende dine bemærkninger på Københavns Kommunes høringsportal Bliv Hørt senest den 20. oktober 2022 for områder nord og sydvest for stationen, og senest den 24. oktober for Strømmen 1-3 og Ellebjergvej 50-52:

Kom med på gåtur inden dialogmødet

Mød op allerede 18.30 foran den lille Spar købmand på Carl Jacobsens Vej 19 hvis du vil med på en gåtur i området inden dialogmødet.

På dialogmødet kl. 19.15-21 kan du høre mere om de forskellige delområder og komme med dine ideer og forslag. Vi byder på kaffe og kage.

Tilmelding til mødet er ikke nødvendigt. Hvis du har spørgsmål til mødet eller høringen kan du skrive til os på valbylokaludvalg@okf.kk.dk:

Selve Ny Ellebjerg Station og området omkring har længe været et af vores fokusområder, og vi vil opfordre alle, der bor omkring eller interesserer sig for udviklingen af Ny Ellebjerg stationsområde at deltage i mødet!

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *