Gang i Kulbanevej

Nyansat ildsjæl sparker for alvor gang i Kulbanevej og er hovedkraften bag  en række nye projektet og initiativer til børn og unge i området. 

Habtom Amanuel – i daglig tale kaldet Habbe – er ikke en mand der ligger på den lade side.  Selvom han kun har været ansat siden 1. januar 2013 er han bagmanden bag en lang række nye initiativer og samarbejdsaftaler, der skal skabe nye aktivitetsmuligheder for børn og unge i området omkring Kulbanevej. Indsatsen er en del af den samarbejdsaftale som Valby Lokaludvalg har indgået med Københavns Kommune med henblik på at sikre, at børn og unge fortsat kan have et aktivt fritidsliv i nærområdet på trods af det kommende jernbanebyggeri langs Kulbanevej og den deraf følgende nedlæggelse af FC Rikkens fodboldbaner.

I de kommende uger og måneder vil nye initiativer løbende blive offentliggjort. Herunder kan ses en oversigt over de aktiviteter, der allerede nu er planlagt.  Aktiviteterne er støttet af den særlige “Kulbanepulje” som administreres af Valby Lokaludvalg. Puljen kan søges af frivillige, foreninger, institutioner og andre, der ønsker at opstarte aktiviteter for børn og unge i området omkring Kulbanevej. Læs mere om puljen her

Vinterferien – daglige aktiviteter i Lykkebo Hallen

Program  til vinterferie aktiviteter i Lykkebo Hallen 2013.

Dato: Hverdag hele ugen fra d. 11 Februar til d. 15 Februar

Aktiviteterne starter: kl.12.00 til kl.15.30

Sted: Lykkebo Hallen. Vigerslevvej 141, 2500 Valby

Der vil være Sandwich, vand og frugt.

For alle børn og unge mellem 7 og 18 år.

Mandag  11 Februar

Zumba  med Dans Joy

Skattejagt med Præmier

Parkour

 Tirsdag 12 Februar

Floor Ball (indendørs  hockey stævne med udstyr)

Fightworld(Thaiboksning)   fra kl. 12.00 til 14.00 1 time af gange af 20 unger pr gang

 Onsdag 13 Februar

Parkour

Fightworld (Thaiboksning) fra kl. 12.00 til 14.00 1 time af gange af 20 unger pr gang

Floor Ball (indendørs hockey stævne med udstyr)

Torsdag 14 Februar

FDC Fodbold + Panna stævne:

Tilmelding. Fra 11.30 til 12.00

 Fredag 15 Februar

FDC Fodbold Stævne

 

StreetMaster Kulbanevej 2.0. v. FDC9

Hvad: Fodboldturnering  delvis ledet og arrangeret af en række lokale “streetmasters”, som gennem projektet bliver uddannet i selv at facilcitere en turneringen.

Hvornår: Foregår fra uge 8 og frem til sommerferien på tirsdage i Lykkebo Hallen i tidsrummet 16-18. Alle der er interesseret i at blive StreetMaster og/eller høre mere om uddannelsen kan møde op mandag d. 18. februar fra 18-20.30.

Hvem: For alle  piger og drenge fra 8 til 23 år (spiller alders opdelt)

Hvordan: Bare mød op!

Dans for piger

Hvad: Danseundervisning v. det professionelle danseinstitut “Dans med Joy”

Hvornår: Starter i uge 8, hver mandag fra kl. 14 til 16.00 i 6 uger frem i Ungehuset

Hvem: For piger i alderen 9-14 år

Hvordan: Bare mød op – det er gratis!

Valby Kulturdage 2013

Sæt kryds i kalenderen fra fredag d. 30 august til søndag d. 1. september.  Og gå gerne i tænkeboks hvis du eller din forening har lyst til at bidrage med at skabe liv og glade dage under Valby Kulturdage 2013. Har du en konkret idé til en aktivitet under Valby Kulturdage eller vil du på vores liste over foreninger, der modtager direkte besked pr. mail om Valby Kulturdage 2013? Så skriv en kommentar til denne nyhed eller send en mail til valbylokaludvalg@gmail.com.  Vi forventer at kunne offentliggøre de nærmere detaljer omkring arrangementet i løbet af marts på kulturdagenes egen hjemmeside www.valbykulturdage.dk.

Kunstårets Februarprogram

Så er det februar og det betyder en helt ny måned fyldt med kunstårsaktiviteter.

I februar måned er det teater- og scenekunsten som er i højsædet. Måneden byder på både verdenskendte, tyske gæstespillere fra Familie Flöz og dramatisering af Søren Kierkegaards Verdenskendte novelle: “Forførerens Dagbog”.

Begge dele foregår på Teater V i Prøvehallen.

Men det er ikke alt.

Der bydes også på WhoMadeWho Koncert på skøjtebanen, Skt. Annæ Pigekor i Jesuskirken, Valby Comedy Club og forfatterworkshop.

Se hele programmet og følg Oplevelsesambassadørernes februar-eskapader på www.valbykunstaar2013.dk

Hvor skal det nye bibliotek ligge?

Og er der overhovedet brug for et nyt bibliotek med tilhørende teatersal? Valby Lokaludvalg vil fra d. 11. februar til d. 6. marts iværksætte en borgerdialog,  der har til formål at belyse borgernes syn på udviklingen af fremtidens kulturfaciliteter i det centrale Valby. Formålet med den intensive borgerdialog er at afdække hvorvidt der er lokal opbakning til at placere et nyt kultur byggeri på Smedestræde 2, eller om borgerne i stedet peger på Toftegårds Plads eller Prøvehallen, som hjemsted for et nyt bibliotekbyggeri. Samtidig skal kampagnen afdække hvorvidt en ny kulturfacilitet er højt prioriteret blandt borgerne, eller om borgerne i stedet anbefaler at lokaludvalget bruger kræfterne på andre sager.

Baggrunden for forslaget om at flytte det nuværende Valby Bibliotek skal findes i, at det nuværende bibliotek på Annexstræde liger under pladsmangel, ikke giver mulighed for etablering af handicapadgang og at der desuden har en række energinæssige og arbejdsmiljømæssige problemstillinge i de nuværende bygninger. Samtidig udnyttes Prøvehallen ikke optimalt idet idrætsfaciliteterne og teatersalen ikke kan bruges samtidigt grundet støjmæssige gener.

Kampagnen vil være synlig fra d. 11. februar til d. 6. marts på de lokaliteter der er i spil (Valby Bibliotek, Prøvehallen, Smedestræde og Toftegårds Plads), og kommer konkret til at bestå af:

  • Udstilling i foryen på Valby Bibliotek
  • Åben debat café i foryen på Valby Bibliotek hver mandag kl. 16-18  i kampnageperioden
  •  Bybibliotek / bogtrappe på Toftegårds Plads
  • Læsehjørne i Prøvehallen
  • Banner på Smedestræde
  • Online afstemning og kommentarmulighed på www.Valbysvalg.dk
  • Afsluttende borgermøde onsdag d. 6. marts kl. 19.00 på Valby Bibliotek.

Valby Lokaludvalg vil på dets møde d 12. marts samle op på borgerdialogen og efterfølgende fremsende en anbefaling til Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune.

Champagnegalop åbner Kunståret

Så er Valby Kunstår 2013 for alvor skudt i gang. Og det blev med tju og bang og Champagnegalop leveret af Sjællands Symfoniorkester på en prop fyldt ålholm Skole. Læs åbningstalen ved Lisbeth Ritter og bliv klogere på hvad Valby Lokaludvalg vil med kunståret. Og se indslaget fra TV2 Lorry her

Valby Kunstår i Lorry

Valby Kunstår kom i medierne i går, da Henrik Palsmar var i Lorry for at udtale sig om Kunståret

I TV Lorrys udsendelse fra kl. 15.30, tirsdag d. 15. januar 2013 kan man se Henrik Palsmar, medlem af Valby Lokaludvalg for Enhedslisten og formand for styregruppen i Valby Kunstår, udtale sig om baggrunden for Valby Kunstår og om hvad det er der gør Valby til et så oplagt sted at sætte fokus på de lokale kunst- og kulturinitiativer.

Klippet kan ses ved at følge dette link til Lorrys hjemmeside og spole frem til minuttal 20:28

Det er allerede i morgen, torsdag d. 17. januar at Kunståret åbnes officielt, med en gratis koncert på Ålholm Skole med Sjællands Symfoniorkester.

Følg linket her til Facebook, hvor man kan læse mere om åbningsarrangementet.

På kunstårets egen hjemmeside kan man se kalenderen for de næste par måneder, så man ved hvad der er i vente.

Kunståret åbner til symfoniske toner

Valby Lokaludvalg har hermed fornøjelsen at indbyde til åbning af Valby Kunstår 2013.

Åbningseventet finder sted torsdag den 17. januar 2013, kl. 15.30 på Ålholm Skole, hvor man kan opleve virtuose indslag med nogle af Danmarks bedste klassiske musikere fra Sjællands Symfoniorkester.

Udover koncerten ved Sjællands Symfoniorkester, vil der også holdes åbningstale af Valby Lokaludvalgs formand, Lisbeth Ritter. Der er gratis adgang, og alle er velkommen.

Ifølge udvalgssekretær for Valby Lokaludvalg Rikke Wesch er det langt fra nogen tilfældighed at åbningsceremonien er lagt på Ålholm Skole:

– Vi synes, at denne event leverer en stærk fortælling om, at udfordrende kunstoplevelser ikke altid skal finde sted i flotte koncertsale. Ofte får man de mest inspirerende kulturoplevelser, når man mindst venter dem – fx på en folkeskole i udkanten af Valby. Netop sådan er ånden ved Valby Kunstår 2013. Kunstoplevelser, der overrasker og inspirer. Derfor har vi udpeget eventet på Ålholm Skole med Sjællands Symfoniorkester som vores første ikonarrangement i kunståret.

Find eventet på Facebook her.

Syv borgere går på opdagelse i kunståret

Hvad sker der når man slipper syv helt almindelige borgere løs under kunståret og beder dem om at skrive en levende og personlig dagbog, berette om deres oplevelser med børn i børnehøjde, tage fotos og filme små videoklip direkte fra, hvor det sker lige nu i Valby?

Kunståret skulle lanceres på en anderledes måde. Derfor valgte Valby Lokaludvalg at finde syv oplevelsesambassadører fra 20-67 år, som havde lyst til at mærke pulsen, guide til sjove oplevelser, dele de oplevelser de har med andre osv. Håbet er naturligvis at lokke andre til at tage ud i bydelen, dele deres oplevelser eller tage initiativ til et arrangement under kunståret.

 

Mød ambassadørerne og læs bloggen på www.valbykunstaar2013.dk

Programmet for kunståret

Visionen om at den kunstnerisk legeplads får vokseværk gælder også programmet for kunståret. Programmet udvides hele tiden. Her er dog nogle nedslag i de spændende arrangementer:

 

  • Copenhagen Fablab, et tigerspring for kreative vækstpotentiale i København. Fablab-tanken er global og udspringer fra Boston i USA. Åbner 9. januar.
  • Valby Comedy Club, slår dørene op 10. januar.
  • Mungo Park er på vennevisit i Valby med dramatisering af Søren Kierkegaards verdensklassiker ’Forførerens Dagbog’. Nyskrevet musik af Anne Linnet og Xander Linnet i februar.
  • Valby Kino åbner dørene for bydelens helt egen biograf i april
  • Summerjazz 2013 for femte gang, som i år øges i volumen, Cowbell Music og Benjamin Koppel
  • Galore Urban Art Festival, august. Københavns største festival for gadekunst med nogle af verdens bedste graffitikunstnere.

Programmet kan ses på www.valbykunstaar2013.dk

Valby hylder kunsten igennem et helt år

Valby Lokaludvalg afsætter hele 2013 som et kæmpe udstillingsvindue for bydelens kreativitet. Valby Kunstår 2013 skydes i gang den 17. januar. Det er den første bydel i København, som sætter kunst på dagsordenen i et helt år med over 100 arrangementer.

 

For første gang nogensinde hiver en bydel i København et helt år ud af kalenderen med det ene formål at hylde deres lokale kunst og kulturliv. Valby Kunstår 2013 bliver et festfyrværkeri af kulturelle projekter, der lokke københavnerne på oplevelsesrejse i Valbys kulturelle landskab.

– Vi har en guldgrube af dygtige kunstnere og kreative medborgere, der skaber masser af oplevelsestilbud, som vi andre og resten af København kan nyde godt af. Det skal frem i lyset. Derfor har vi afsat hele det kommende år til Valby Kunstår 2013, hvor vi skal opleve, suge til os, og deltage i en masse spændende arrangementer, siger Lisbeth B. Ritter, der er formand for Valby Lokaludvalg.

Der er så meget at vise frem
Ambitionen for lokaludvalget er at samle alle større kulturaktører i Valby om kunståret.

– Der foregår allerede utroligt meget. Derfor går vi ikke efter at sætte en masse nye skibe i søen, blot fordi det er kunstår. Vi vil i stedet samle alle gode kræfter i bydelen og skabe et fælles udstillingsvindue, der kan sætte Valby på landkortet, understreger Lisbeth B. Ritter.

 Blandt de helt store aktører hører Kultur Valby og Teater V, der hver især tegner sig for en stor andel af det samlede kulturudbud i bydelen. Men også nye kræfter er på vej. Fx har Valby Kino planer om at slå dørene op til deres første filmforestillinger i løbet af foråret.

– Vi vil gerne helt ud i krogene. Små og store arrangementer. Det kan være med offentlige kulturinstitutioner, foreninger eller private idémagere som arrangører. Over 100 arrangementer er allerede med. Kriteriet for kunståret er, at alt det, der handler om det kreative element, hvor man skaber oplevelser, livsglæde og eftertanke hos publikum, kan komme med i kunstårets store udstillingsvindue for det kommende år, siger Lisbeth B. Ritter.

Kunståret er ikke kun for Valby

Det kommende år skal ikke kun gøre valbyborgerne mere oplevelsesrige. Der er også ambitioner, når det handler om resten af København.

– Valby er for hele København, fastslår Lisbeth B. Ritter og fortsætter: Vi er en farverig bydel, der har så meget at tilbyde København. Derfor gør det selvfølgelig ikke noget, hvis københavnerne lægger mærke til det under kunståret.

Kunståret kan bl.a. følges på hjemmesiderne www.valbykunstaar2013.dk, www.valbylokaludvalg.kk.dk eller www.kulturvalby.dk.