Kulbanevej bliver tryggere med nyt boligprojekt

Det er nogle gange med livet som indsats at cyklister og fodgængere fra Kulbanevej krydser Retortvej. Men det kan ændre sig med et nyt boligprojekt, der vil omlægge Kulbanevej og forbinde den med Grønttorvet.

Bygherren Bonava Danmark har bedt om tilladelse til at opføre en række boligkarréer i Kulbanekvarteret.

Kulbanevej startredegørelse

Bonava Danmark vil bygge boligkarreer i tre til syv etagers højde, tilpasset områdets øvrige bygninger og natur. Bygherren forventer, at byggeriet vil blive svanemærket.

I alt vil Bonava bygge op til 45.000 m2 boliger – heraf op til 11.000 m2 almene boliger.

Området skal også have en ny børneinstitution i den kommunalt ejede del af kvarteret samt et grønt område med regnvandsopsamling, der skal etableres i forlængelse af Kulbaneparken.

Kulbanevej omlægges og føres igennem det nye byggeri

I forbindelse med byggeriet vil Bonava Danmark ændre den østlige del af Kulbanevejs forløb, hvor den løber ud i Retortvej.

Ændringen vil betyde, at det stykke af Kulbanevej, hvor vejen møder Retortvej, og hvor der i dag er dårlige oversigtsforhold, vil blive nedlagt.

Kulbanevej ny placering

Derudover vil der blive etableret cykelsti og fortov på begge sider af Kulbanevejs nye stykke, der skal afløse den utrygge udmunding i Retortvej.

Omlægningen giver bedre sammenhæng mellem Kulbanekvarterets oprindelige boliger, Grønttorvet, det planlagte nybyggeri og Kulbaneparken, som bliver anlagt på den overdækkede del af Ringstedbanen.

Stor ros til den planlagte omlægning

Det har længe været et lokalt ønske at højne trafiksikkerheden på Kulbanevej, og derfor støtter vi omlægningen af Kulbanevej.

Planerne kan godkendes politisk sidst på året

For at byggeplanerne kan blive realiseret, skal der laves en ny lokalplan for området, da den nuværende lokalplan kun giver mulighed for serviceerhverv.

Teknik- og Miljøudvalget skal derfor tage stilling til, om der skal udarbejdes et forslag til en ny lokalplan med udgangspunkt i byggeplanerne og startredegørelsen. Derudover skal Økonomiudvalget tage stilling til, hvor tæt der kan bygges i området

Planerne kan forventes færdige til sommer, og endelig vedtagelse vil — om alt går vel — formentlig ske sidst på året.

Vil du holdes opdateret om anlægsprojekter i Valby? Så skriv dig op til vores nyhedsbrev, der udkommer to gange om måneden med en masse nyt om Valbys udvikling:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *