Servicebusser til Valby

Et længe næret ønske blandt Valbyborgerne om at få etableret en servicebus til Valby blev indfriet med budgetaftalen i Københavns Kommune. Valby Lokaludvalg har allerede i 2001 rettet henvendelse til Københavns Kommune for at få etableret en servicebus. Nu er det lykkedes at få oprettet en linje til Valby, skriver Valby Bladet.

Valbyborgerne skal kun henvende sig ét sted fra 2007

Med budgetaftalen i Københavns Kommune muliggøres etableringen af en samlet indgang for borgerne i Valby i et samlet Borgerservicecenter, Pensions- og Omsorgskontor, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen i 2008.

Valby Lokaludvalg har lagt vægt på, at centret etableres i 2008. Det er også vigtigt for Valby Lokaludvalg, at borgerindgangen etableres på et centralt sted i Valby. Valby Lokaludvalg tilbyder i forbindelse med etableringen at stille den lokale viden om, hvor et sådant center placeres til rådighed for forvaltningen, så der findes en placering for centret, som bliver til størst mulig gavn for valbyborgerne.

Læs Valby Lokaludvalgs høringssvar til Videreudvikling af Borgerservice med kommentarer om budgetforliget.

Vind en brunch

Valby Lokaludvalg inviterer alle i Valby til at skrive sig op på en liste over aktive borgere i Valby, som har en mening om vores lokalsamfund. Valby Lokaludvalg vil inddrage flest mulig aktive borgere og foreninger i et aktivt netværk, der arbejder for Valby.

Valby Lokaludvalg lancerede på kulturdagene “netværkslisten” og konkurrencen om en brunch på en restaurant i Valby. Hvis du sender en mail mfh@okf.kk.dk kan du nå at komme med i konkurrencen om en brunch og få informationer om kommende arrangementer, som Valby Lokaludvalg afholder.