Valbykor fejrer 40 års fødselsdag med gratis festkoncert

Kammerkoret Volvox fejrer 40-års jubilæum, og du er inviteret med til en festlig koncert lørdag den 11. november kl. 15 i Johannes Døbers Kirke.

Koret, der før hed Esrum-Hellerup Koret, blev grundlagt af dirigenten Henrik Palsmar i 1983. Koret har været tilknyttet Johannes Døbers Kirke i Valby siden 1985.

Her har de givet talrige koncerter med bl.a. Messias, Mozarts Requiem, Bachs Juleoratorium og Niels W. Gades Elverskud, foruden den årlige Julealsang, hvor publikum indbydes til at synge med på populære julesange sammen med koret.

Nu fylder koret 40 år, og det fejres med en festkoncert i Johannes Døbers Kirke lørdag d. 11/11 kl. 15.00.

Koncerten byder på klassiske korværker af Verdi, Brahms, P. E. Lange-Müller og Vagn Holmboe. Pianisten Sverre Larsen akkompagnerer og spiller klavermusik af Brahms.

Koret byder på et glas vin i løbet af programmet.

Der er gratis adgang.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *