Bixen frivilligpris 2022 nyhed

BIXEN fik overrakt årets frivilligpris på 10.000 kr.

Der var kage på bordet og bobler i glasset, da juryformand Benjamin Friis og jurymedlem Gitte Grønnemose Butler tirsdag overrakte Valby Lokaludvalgs Frivilligpris 2022 til Bixen på Ottiliavej.

Bixen er en gratis genbrugsbutik for flygtninge i København. De frivillige indsamler og uddeler udstyr til at etablere nye hjem og bidrager til integration og sprogtræning.

Tovholder Dorthe Hornhaver modtog diplom og vandrepokal på vegne af alle Bixens frivillige.

De frivillige var mødt talstærkt frem til den festlige overrækkelse i Bixens egne lokaler på Ottiliavej.

De 10.000 kr. går til udsatte børnefamilier

Med prisen følger også 10.000 kr., som falder på et tørt sted.

Bixen holder nemlig i samarbejde med Næstehjælperne et særligt julearrangement for udsatte børnefamilier fra København, hvor de skal hygge med frokost, leg og julegaver, som med nogle af pengene fra prisen kan blive lidt større.

Vi glæder os over endnu en gang at kunne uddele Frivilligprisen til en gruppe frivillige, der gør en stor forskel i vores bydel!

BIXEN blev indstillet hele tre gange til Frivilligprisen – læs mere om hvorfor netop BIXEN løb med årets pris lige her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *