Frivilligprisvinder Bixen nyhed

BIXEN på Ottiliavej vinder årets Frivilligpris

Stemmerne er afgivet og juryen har voteret – årets Frivilligpris på 10.000 kr. går til de frivillige i BIXEN, som sørger for, at Københavns flygtninge kan handle tøj og andre fornødenheder i den gratis butik på Ottiliavej.

BIXEN blev indstillet hele tre gange til Frivilligprisen, og i indstillingerne stod b.la.:

Bixen har sørget for at masser af flygtninge fra mange af verdens brændpunkter får noget af alt det de har brug for.

Takket være donationer, kombineret med et stort arbejde fra de frivillige for at skaffe nogle af de ting som ikke doneres fra private via firmaer, er der altid noget at komme efter, for flygtningene.

Bixen har haft kæmpe betydning for at gøre det nemt for os lokale at donere tøj og andre sager, og sikre at det kommer hurtigt videre til de der mangler. Ideen om at lave en ‘butik’ som flygtninge kan få ting fra, synes jeg er en virkelig fin måde at hjælpe på.

De har været fantastiske til at håndtere deres indsamling, melde konkret ud hvad der efterspørges og deres team af frivillige stiller op og tager imod tingene, sorterer og får det videre til de nødstedte.

De har været super agile og handlet hurtigt, og jeg bliver SÅ glad når jeg ser lokale flygtninge bære aflagte sager, der ellers bare havde ligget i en kasse i kælderen.

Afstemning og jury tilsammen gav vinderen

Afstemningen og juryens vurdering vægtede hver 50% i beslutningen, og de gav BIXEN som den klare vinder af årets pris.

BIXEN får senere i oktober overrakt pokalen sammen med de 10.000 kr., som de kan bruge som de ønsker.

Et stort tillykke til BIXEN – og til alle de indstillede til prisen, som alle gør en stor indsats i Valby!

Se alle de indstillede her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.