Søg vores puljer!

Vi uddeler årligt godt en million kroner til aktiviteter og projekter til Valby – og der er stadig lidt penge på kistebunden, som du kan søge!

Liv og netværk i Valby

Lokalpuljen er en pulje, som alle Valbys borgere, foreninger og institutioner kan søge til kulturelle og netværksskabende aktiviteter i Valby. Valby Lokaludvalg uddeler årligt godt en million kroner til lokale projekter og arrangementer – og du kan stadig nå at få støtte til dine aktiviteter!

Puljen har ellers flere gange i årets løb været tæt på at løbe tør for penge. På trods af det er der stadig penge at søge i årets sidste tre måneder. Det skyldes, at der ofte kommer penge tilbage i puljen, fra aktiviteter, der enten ikke bliver gennemført, eller som ikke koster så meget som forventet.

Lokalpuljen har ansøgningsfrist den 15. i hver måned, og har omkring en måneds behandlingstid. Så skal du søge til f.eks. et julearrangement er det nu du skal til tastaturet. Når den 15. er en weekend- eller helligdag, udskydes fristen til næstkommende hverdag. Næste frist for Lokalpuljen er derfor mandag den 17. oktober.

Liv i Kulbanekvarteret

Kulebanepuljen er en pose penge, der skal sikre aktiviteter og liv i Kulbanekvarteret imens Ringstedbanen bliver opført. Puljen udløber i 2016, da banen er ved at være færdig, og Områdefornyelsen i Kulbanekvarteret er startet op.

Hvis du har projektideer til Kulbanekvarteret, som skal finansieres i år, er det derfor nu du skal søge puljen. I modsætning til Lokalpuljen behandles ansøgninger til Kulbanepuljen løbende, og du kan forvente svar indenfor to uger.

Valby Lokaludvalg administrerer puljer på vegne af Københavns Kommune.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *