Toftegårds Plads er ikke dømt ude

På Budget ’16 blev der afsat 700.000 kroner til at undersøge mulighederne for, at Toftegårds Plads kan komme i spil som en løsning på Valby Biblioteks udfordringer.

Der er blevet skrevet, sagt og ment meget om Toftegårds Plads i årenes løb. Og de helt store visioner og ideer har været på bordet flere gange, uden at det har leveret svaret på, hvordan en af Københavns største pladser kan udnyttes bedre.

Da Valby Lokaludvalg skrev Bydelsplan 2013, var pladsen i spil som et sted, man kunne bygge en kulturinstitution, der kunne indeholde bibliotek og teatersal, og dermed løse en række problemer for Valby Bibliotek og Teater V. Valbys borgere kastede dog i stedet deres kærlighed på den tomme grund på Smedestræde 2 som placering for institutionen.

På Budget ’16 blev muligheden for at bygge et nyt bibliotek på Smedestræde lagt endeligt i graven. Valby Biblioteks udfordringer med at få de gamle lokaler til at leve op til kravene for et moderne bibliotek kræver dog stadig en løsning, og Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder hårdt på at finde den. I den forbindelse blev der på årets budget afsat 700.000 kr. til en undersøgelse af, om Toftegårds Plads kan komme i spil som en del af en løsning.

En bedre udnyttelse af Toftegårds Plads vil også blive en del af arbejdet med Bydelsplan 2017, så der vil være rig mulighed for at bidrage til arbejdet med endelig at få en bedre udnyttelse af pladsen på den politiske dagsorden!

Hvordan mener du Toftegårds Plads skal udnyttes? Skriv dit bud i kommentarerne, så tager vi det med i arbejdet:

6 svar
  1. John breiner
    John breiner siger:

    Så spilder i vores skatte kr igen smedestræde ide møder tegn snak og leje. Hvad det ik kostet. Mit skud min5 min. Hvad ligner det en losse plads midt i byen. Nu begynder igen igen på Toftegårds plads. Jeg syntes i skal lade Kbh kommune styre og lave bare lidt for alle de rigtige Valby borgere. Ik alle der der dyre ideer. Kronedal Tingsted osv. Gør nu lidt lokalt for borgerne så de os kan se i til steder og ik bare nogle der render rundt og spiller f…..r. Kh John bbreiner

    Svar
    • Katrine Clausager Rich
      Katrine Clausager Rich siger:

      Hej John.

      Valby Lokaludvalg får årligt godt 2 mio. fra Københavns Kommune, som skal bruges på kulturelle og netværksskabende aktiviteter i bydelen. Af dem afsættes godt halvdelen til Lokalpuljen, som er den pulje Valbys foreninger, institutioner og borgere kan søge. Puljen støtter årligt et bredt udvalg af aktiviteter, som kommer rigtig mange borgere til gode.
      De resterende midler går til interne aktiviteter, heriblandt de begivenheder, som lokaludvalget årligt står bag: Valby Kulturdage, Sankt Hans, juletræ og juletræstænding på Tingstedet, og senest også Halloween på Toftegårds Plads.
      Lokaludvalget bruger også midler til at arbejde for mere langsigtede mål – senest lavede de f.eks. et stort stykke arbejde for at skabe opmærksomhed omkring Ny Ellebjerg st., som ikke er velfungerende.

      Det er derfor ikke rigtigt når du skriver, at lokaludvalget ikke gør noget lokalt for borgerne.

      Konkret omkring Smedestræde, har lokaludvalget gjort et stort stykke arbejde for at forhindre, at Københavns Kommune solgte den tomme grund, da der så ville blive bygget et supermarked. Desværre kunne lokaludvalgets drøm at grunden kunne huse et nyt bibliotek og teater ikke realiseres, pga. manglende politisk opbakning på Rådhuset, men i de år, den har stået tom, har der været mange midlertidige aktiviteter – senest en meget populær pop-up bar.

      Hvad private grundejere gør med de grunde, de ejer, har lokaludvalget ingen indflydelse på – f.eks. har de intet haft at gøre med nedrivningen af den gamle café Kronedal, eller nedrivningen af villaen på Valby Kirkevej.

      Lokaludvalget har høringsret i alle lokalplansager, der vedrører Valby, og har derfor afgivet høringssvar både på det planlagte nye byggeri på Valby Kirkevej, og byfornyelsen på Gl. Jernbanevej 2-4. Men kommunen er ikke forpligtet til at følge vores råd – at blive hørt er ikke det samme som altid at få ret.

      Ang. renoveringen og trafikdæmpningen af Gl. Jernbanevej: Cykelstier på Gl. Jernbanevej var et projekt, som lokaludvalget første gang bragte ind i Bydelsplan 2013, efter mange borgerhenvendelser om hvor usikker gaden er for bløde trafikanter. Projektet blev derfor båret videre af Områdefornyelsen Gl. Valby, der skød penge i, og fandt de resterende midler i puljer i Københavns Kommune.

      Lokaludvalget vil altid gerne tale med borgerne – du kan blandt andet møde dem når de er rundt i bydelen og lave borgerinddragelse. Senest tilbragte medlemmerne af udvalget to dage på Valby Langgade under Valby Kulturdage med udelukkende at tale med alle, som ville komme med input eller diskutere aktuelle sager. Du er også altid velkommen til at møde op til et af lokaludvalgets møder – de mødes anden tirsdag i hver måned, og fra 18.30-19 kan alle borgere, der møder op, få ordet. Du kan se mødested i kalenderen her: https://www.valbylokaludvalg.kk.dk/#kalender.

      Mvh,

      Katrine, sekretariatet

      Svar
  2. John breiner
    John breiner siger:

    Men måske skulle jeg samle et par hundrede rigtige lokale og få deres mening om hvor hvad sker i Valby. I når ik ud til folk. I prøver men det ik godt nok. Trist men sandt. Se bare hvor få der svarer her… smiler. Lad kommunen styre dette de har trods alt bedre og dygtigere folk

    Svar
    • Dorthe dse@okf.kk.dk
      Dorthe dse@okf.kk.dk siger:

      Valby Lokaludvalg er (ligesom alle lokaludvalg i København) en del af Københavns Kommune. Lokaludvalgets opgave er bl.a. at være bindeled mellem Borgerrepræsentationen og borgerne, lave borgerdialog og understøtte netværk i bydelen. Det gør vi på en række forskellige måder. Bl.a. ved Valby Kulturdage, hvor vi spurgte borgerne om, hvor er der problemer og udfordringer, hvor er der godt at være, hvad kunne man ønske sig osv. Det arbejde fortsættes via spørgeskemaundersøgelser, møder osv. Lokaludvalget forsøger at samle op på dette og tage inputs med i den bydelsplan, der lige nu er under udarbejdelse.
      Vi kommunikerer også løbende med borgerne via nyhedsbrevet, hjemmesiden, Facebook, lokale aviser og meget mere. Vi bestræber os på hele tiden at nå ud til flere borger og være opmærksomme på at give alle en mulighed for at deltage. MVH Dorthe, sekretariatet

      Svar
      • John breiner
        John breiner siger:

        Det jo derfor i spild af skatte kr lad dog kommunen selv i har ingen indflydelse. I til grin og blir spis af med lidt kr så i tror i med men det politik

        Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *