Valby Kulturdage børn nyhed

Sjov for børn på Valby Kulturdage 2020

Årets kulturdage den 4. og 5. september byder både på koncerter, teater, legeland og krea-aktiviteter for børn i alle aldre. Få overblikket her.

Husk, at der er risiko for, at et område er fyldt, og vi må afvise at lukke flere publikummer ind.

Krea på Toftegårds Plads

Krea-damerne fra Zone2 laver workshops, der har fokus på reparation, upcycling og udsmykning af tøj, klæder og tilbehør i en børnevenlig version.

Du kan også prøve kræfter med at lave flotte accessories i form af brocher, kæder, vedhæng mv., alt sammen af gode genbrugsmaterialer.

Det er på Toftegårds Plads foran Valby Kulturhus, lørdag fra kl. 11-16.

Teater for de små

Skrot, Tuti og den magiske skraldespand ved Langgade station

Kom forbi Aksel Sandemoses Plads enten fredag eller lørdag og mød Skrot, den Saxo-spillende baggårdskat der bor i den allerbagerste baggård. Tuti kommer også forbi for at se i den magiske skraldespand, der altid indeholder noget, hun kan bruge.

Skrot og Tuti rund

Børn inviteres ind i en fortælling af genkendelige jazzebørnesange, rytme og leg.

Skrot og Tuti besøger Aksel Sandemoses Plads fredag kl. 15 og lørdag kl. 16.

Se hele programmet for Aksel Sandemoses plads:

Teater Tatanka og Trommernes rejse 

Lørdag kl. 11 byder World Scenen på Tingstedet på en teaterforestilling for børn og deres forældre.

Teater Tatanka

Teater Tatanka spiller ”Trommernes rejse”, der handler om en lille piges rejse rundt i rytmernes verden.

Error 404 hos Teater V 

En ordløs forestilling rettet mod børn og teenagers – et publikum, der er meget vant til nye teknologier, ligesom hovedpersonen Steve, som er opslugt af en verden fyldt med teknologi.

Klokken 4:04 tager drømme og mareridt kontrollen over Steves nat. Omkring ham er fire blanke vægge, der vidner om lange og kedelige dage foran lysende skærme, omringet af computerspil, involveret i uhåndgribelige sociale netværk og opslugt af alle mulige teknologiske dimser, der stjæler Steves dyrebare tid. Men i dag er intet det samme.

Forestillingen egner sig til børn fra 8 år. Der skal købes billetter på teater-v.dk.

Tarzan møder Jane i Spinderiet 

Fredag kl. 15 er der gadeteater om Jane, der rejser dybt ind i Afrikas jungle for at finde sin drømmehelt i forestillingen Tam Vild.

Mød Rasmus Klump i Spinderiet 

Lørdag kl. 10.30 lægger Rasmus Klump vejen forbi med et sjovt og charmerende show for børnene, hvor de kan møde ham på meget tæt hold.

Rasmus Klump

Koncerter og musik

 ZooBrass på Valby Gadekær 

Zoobrass er funky blæsermusik for børn! Det festlige og farverige orkester spiller ved Valby Gadekær lørdag kl. 13.50-14.15.

De underholder med et program i børnehøjde  og  med dans og sang inkluderer de publikummet. De består af blæseinstrumenter og trommer, men de er langt fra et almindeligt orkester.

Reggaekoncert med Trolle og Tormod 

Trolle og Tormod ankommer i deres reggaebil til alle danske byer hvor der skal være fest. Fredag kl. 16 ankommer bilen til Spinderiet og spiller op til reggae-fest.

Legeland på Porcelænstorvet

Fredag, lørdag og søndag rykker Top Jump legeland ind på Porcelænstorvet.

Et stort Legeland, med snurrende og sjove forlystelser for børn og barnlige sjæle.

Forlystelserne kræver betaling i form af brikker, som kan købes på pladsen.

Hygge med Valbys fritidsklubber

På Hoffmanns Minde, hvor Valbys klubber holder til, er der lørdag den 5. september dækket op til børnehygge. Her er b.la. dans, ansigtsmaling og krea.

Kom og vær med!

Tjek hele programmet på valbykulturdage.dk og se alle tilbud til børn under Valby Kulturdage:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *