Nyt tilbud til Valbys unge nørder: Spillaboratoriet i Valby Kulturhus åbner 14. oktober

Gå på opdagelse i Spillaboratoriets lokaler, spil brætspil, mød de andre brugere og deltag i en masse nørdede aktiviteter lørdag den 14. oktober fra kl. 11-16.

Spillaboratoriet er et nyt tilbud på tredje sal i Valby Kulturhus, hvor børn, unge og voksne på tværs af foreninger og fællesskaber kan dyrke deres analoge spil-og nørdehobbyer under ét tag.

Her kan du møde foreninger, fællesskaber og projektgrupper inden for rollespil, D&D, Warhammer, brætspil og cosplay, eller låne lokaler til dine egne nørdede aktiviteter.

Uanset om du har rollespillet som ork i 20 år, lige har malet din første Warhammer figur eller kun for nyligt har opdaget, at der findes andre brætspil end Ludo, er det stedet for dig.

Spillaboratoriet inviterer til åbent hus:

Lørdag d. 14. oktober
Kl. 11-16
Valby Kulturhus, 3. sal

I løbet af dagen kan du gå på opdagelse i Spillaboratoriets lokaler, spille brætspil, møde de andre brugere og deltage i en masse nørdede aktiviteter.

Vi er meget spændte på hvad det nye tilbud kan betyde for Valbys og Københavns ungemiljø, og for livet i Valby Kulturhus.

Spillaboratoriet er et samarbejde mellem ungdomsforeningen Rollespilsfabrikken og Valby Kulturhus, og er støttet af Københavns Folkeoplysning.

Læs mere om det nye tilbud ovre hos Kultur og Fritid Valby:

Foto: Carsten Olsen 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *