Klovneløb 2019 Valby nyhed

Løb en tur til fordel for hospitalsklovnene

Lokale Maria Deis gentager sidste års succes, og har arrangeret et hyggeligt motionsløb til fordel for Danske Hospitalsklovne. Løb med på søndag i Vigerslevparken!

Løbet er til fordel for hospitalsklovnenes vigtige arbejde på landets børneafdelinger, som arrangøren Maria har haft tæt inde på livet.

Hospitalsklovneri gav smil på læben

Da Marias søn Oskar var 1,5 år fik han konstateret epilepsi, og måtte tilbringe meget tid på hospitalet. Besøgene fra hospitalsklovnene gav tiltrængte pauser, glæde og smil under indlæggelserne.

Derfor vil Maria nu gerne give tilbage, så hospitalsklovnene kan fortsætte deres arbejde på landets børneafdelinger.

Løb to eller fem kilometer i Vigerslevparken

I år finder Klovneløbet sted:

Søndag den 16. juni kl. 10-12 

Boldklubben Hellas på Engdraget 2 

Ruten er på to eller fem kilometer – og selv om det hedder et klovneløb, kan du gå, kravle, rulle eller løbe. Det vigtigste er, at du er med og har en hyggelig dag!

Kom gerne i god tid – arrangørerne står klar kl. 9.30!

Det koster 70 kr. at deltage – køb billetter på Danske Hospitalsklovnes hjemmeside:

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *