Kom med ud i naturen!

Valby Miljøgruppe fejrer foråret med to herlige naturoplevelser i Valbyparken: Sanketur den 22. maj og Fugle- og insekttur den 29. maj.

Find vilde urter og planter  

Sammen med Byhøst udgav Miljøgruppen i 2014 folderen “Spis din by – Valbyparken“. I guiden kan man læse om hvilke urter man kan finde i parken, og hvornår på året man kan være heldig at finde dem. Det er en guide til at samle råvarer i byen, viden om de planter man kan finde, og inspirerende opskrifter til hvad man så kan gøre med de sankede lækkerier derhjemme.

Kom med på sanketur den 22. maj, afprøv de gode tips, og find de urter og planter, der er i sæson, f.eks. vild kørvel, strandkarse, løgkarse og strandmælde.

  • Tid: Lørdag den 22. maj 2015 kl. 14-15.30.
  • Mødested: Café Rosenhaven, Hammelstrupvej 100
  • Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op!

 

Kig op – og ned!

Søndag den 29. maj skal blikket og opmærksomheden rettes imod himlen, såvel som på buske, træer og jorden. Miljøgruppens naturguide Lars H. Hansen tager alle interesserede med på en to timers hyggelig og afslappet fugle- og insekttur rundt i Valbyparken og på Tippen. Fokus på turen vil specielt være det varierede kor af sangfugle (ikke mindst nattergal!), men også det på dette tidspunkt fine udbud af spændende og flotte insekter og andre hvirvelløse dyr.

Guiden Lars H. Hansen har over 20 års erfaring, og garanterer en god oplevelse med huskeremser til læring af sangfuglenes stemmer, og naturligvis den gode (natur)historie om næsten hver eneste art vi støder på!

  • Tid: Søndag den 29. maj kl. 10-12
  • Mødested: Foran den store ”svenskesten” ved naturlegepladsen tæt på rundkørslen på Hammelstrupvej.
  • Husk endelig kikkert!