Toftegårds Plads lokalplan høring nyhed

Kom med dine input til lokalplanforslaget for Toftegårds Plads

Mandag den 8. maj kl. 19-21 holder vi sammen med forvaltningen et borgermøde om lokalplanforslaget, der skal gøre det muligt at udvikle Toftegårds Plads og området syd for med en ny plads, et bibliotek og almene ungdomsboliger.

Det har været længe undervejs, men nu starter den endelige proces frem mod renoveringen af Toftegårds Plads, som den har trængt til i over 25 år.

Den nye lokalplan for Toftegårds Plads baner vej for:

  • Nyt Valby Bibliotek
  • Et bakkelandskab med 100 nye træer
  • Byggeriet af 72 ungdomsboliger 

på pladsen foran Valby Kulturhus, der også får plads til rekreativt ophold og kulturelle udfoldelser.

Lokalplanforslaget inkluderer også den egentlige Toftegårds Plads nord for Vigerslev Allé, området syd for og Johannes Døbers Kirke og Trekroner Bryghus. Udviklingen af områderne er dog endnu ikke finansieret.

Du kan hente hele lokalplanforslaget og afsende dine kommentarer allerede nu på Københavns Kommunes høringsportal Bliv Hørt:

Kom til borgermøde om lokalplanforslaget mandag den 8. maj

Sammen med forvaltningen afholder vi offentligt borgermøde om lokalplanforslaget:

Mandag den 8. maj kl. 19-21 

Teatersalen i Valby Kulturhus 

Valgårdsvej 4-8, Valby

Her præsenterer forvaltningen lokalplanforslaget, og du kan stille spørgsmål til os og forvaltningen inden du afsender dit høringssvar.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Lokalplanforslag med mange gode takter

Vi glæder os over, at mange af vores forslag til områdets udvikling har fundet vej til lokalplanforslaget, og selv om vi ikke er enige i alle elementer, glæder vi os til det videre arbejde sammen med forvaltningen.

Og til at finde finansiering og arbejde videre med udviklingen af den nordlige plads, som er den egentlige Toftegårds Plads.

Vi har skrevet mere om elementerne i lokalplanforslaget her:

1 svar
  1. Susanne Sara Nyegaard
    Susanne Sara Nyegaard siger:

    Jeg har tidligere forsøgt at plædere for så få områder som muligt med chaussesten / køresten i dette forventeligt travle område, fordi disse er en pinsel og en plage for dårligt gående og borgere “på / med hjul” – d.v.s. forældre med børn i klapvogne eller barnevogne, gangbesværede med rollatorer og handicappede i kørestole. Det må være muligt at lave fodgænger- / gangarealer med almindelige københavnerfliser, så disse grupper af borgere kan bevæge sig sikkert og uden udfordringer med rummel, mellemrum mellem sten og i vådt eller glat føre.

    Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *