Valby Kulturdage evaluering nyhed

Hjælp os med at evaluere årets kulturdage

Årets kulturdage var meget anderledes end vi kender dem – vi satte alle sejl til med afspærringer, håndsprit og publikumstællere for at kunne skabe lidt liv i Valby i en corona-tid. Nu skal vi evaluere om det var umagen værd – og vi beder om din hjælp.

Valby Kulturdage 2020 blev ikke som det plejede.

For at kunne holde en fest, der hyldede fællesskabet og kulturen i Valby i en tid, hvor vi skal passe på hinanden ved at holde afstand, var festen delt op i afgrænsede områder, hvor vi kunne kontrollere, at der ikke opholdt sig mere end de tilladte 100 personer sammen ad gangen.

Vi var op til og på selve dagene i tæt kontakt med politiet omkring foranstaltningerne, og de besøgte også kulturdagene flere gange.

Alt i alt glæder vi os over, at vi fik holdt to dages festligheder, hvor vi igen mærkede liv i Valby, indenfor de restriktioner, vi skulle overholde.

Men hvad synes du?

Besvar vores korte spørgeskema

For at indsamle input til vores evaluering, har vi lavet et kort spørgeskema. Det består af seks åbne spørgsmål, og tager ca. 2 minutter at besvare:

Spørgeskemaet er henvendt til dig, der kender Valby Kulturdage i forvejen, og deltog i begivenheden i år.

Du er selvfølgelig også velkommen til at besvare det, hvis du deltog for første gang i år – spring blot de spørgsmål over, som ikke er relevante for dig.

Hvis du ikke vil besvare skemaet, men gerne vil sende dine kommentarer alligevel, hører vi altid gerne fra dig på valbylokaludvalg@okf.kk.dk:

Vi opfordrer dig til at fortsat at følge myndighedernes anbefalinger, så vi sammen kan få slået smitten ned og vende tilbage til mere normale tilstande.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *