Trafikø borgermøde nyhed

Gør dit kvarter til en trafikø med mindre forurening og færre biler

Miljøgruppen vil arbejde for, at Valby bliver en bydel med trafikøer, hvor trængslen reduceres ved at begrænse biltrafik uden ærinde. Hør mere om mulighederne til informationsmøde torsdag d. 2. marts kl. 19.

Københavns Kommune har åbnet for at etableringen af trafikøer – områder, hvor kun biltrafik med ærinde har adgang, og hvor ind- og udkørsel begrænses. Den første trafik-ø er allerede etableret i Blågårdsgadekvarteret på Nørrebro, og der arbejdes aktivt på, at Flensborggade på Vesterbro bliver den næste.

Nørrebro trafikø

Foto: trafikoe.dk

Det koncept vil vores miljøgruppe gerne fremme i Valby. Miljøgruppen ser trafikøer som et stærkt værktøj til at:

  • Mindske trængsel
  • Fremme grøn mobilitet
  • Reducere forurening 

De har gjort en indsats til en del af deres årsplan for miljøarbejdet.

Hør mere om trafikøer på informationsmøde i marts

Miljøgruppen inviterer til informationsmøde om mulighederne for at etablere trafik-øer i Valby:

Torsdag den 2. marts kl. 19-21 

Hotel Fy & Bi, 1. sal
Valby Langgade 62

Alle nysgerrige og interesserede er velkomne.

På mødet vil arkitekt Jakob Steen Christensen, JAJA Architects, fortælle om deres visioner for trafik-øer og bylivsgader. Niels Stange fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning – Mobilitet, vil gøre dig klogere på de muligheder der er for at arbejde med trafikken i dit lokalområde.

Snak sammen i din ejerforening, lejerforening, grundejerforening, vejlaug eller lignende og overvej, om dit område har behov eller potentiale til at blive en trafikø.

Tilmeld dig mødet ved at skrive til miljømedarbejder Asger Gad på gn7s@kk.dk:

Hvad er en trafikø?

En trafikø er et kvarter, der lukkes af for gennemkørende trafik med afspærringer og ensretninger.

Der er stadig adgang for biler, men den er forbeholdt bilister med et ærinde, som f.eks. beboere og erhvervskørsel, og kun via én adgangsvej. Der vil også være fartbegrænsninger.

Illustration: Trafikplan Indre Nørrebro

Det betyder færre biler dér, hvor folk bor, og det frigiver plads til cyklister, gående og kollektiv trafik, grønne åndehuller, biodiversitet og lokalt byliv.

Læs mere om trafikøer lige her:

Læs mere om Trafikplan Indre Nørrebro her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *