Fotokonkurrence: #renvalby

Hjælp Lokaludvalget med at sætte fokus på vores fælles ansvar for at holde bydelen ren. Brug tagget #renvalby på Instagram til at vise, hvor bydelen kunne trænge til en kærlig hånd.

 

Med den årlige kampagne Store Forårsrengøring, som i Valby i år finder sted 19. april, sætter Danmarks Naturfredningsforening, Lokaludvalget og Områdefornyelsen Gl. Valby fokus på henkastet affald i bybilledet. Hjælp med at sprede budskabet om, at det er vores fælles ansvar at holde vores bydel ren. Og gør opmærksom på områder, hvor vi skal komme forbi med snappere og poser den 19. april.

Deltag i konkurrencen

  • Tag et billede, der sætter fokus på henkastet affald i Valby  – det kunne være et hjørne, hvor skraldet altid hober sig op, af henkastet affald på offentlige steder. Det kunne også være et sted, hvor der altid er pænt, eller af lokale, der sørger for at rydde op efter sig. Før/efter billeder af resultatet af en oprydningsindsats er også velkomne.
  • Læg på Instagram med tagget #renvalby – brug også gerne #befrinaturen og #elskditvalby

 

Lokaludvalget stiller et hjemmesæt til sortering af affald på højkant til det billede, der bedst sætter fokus på affald i gadebilledet. Vinderbilledet udvælges umiddelbart efter Store Forårrengøring søndag den 19. april, og vinderen får direkte besked.

Dåser-banner.jpg