Er det din forening, der arrangerer Sankt Hans i Vigerslevparken i 2024?

Selvom vandet er stift og vanter er nødvendige for at færdes ude – så er det nu, du skal ansøge Lokalpuljen, hvis du eller din forening vil arrangere Sankthansbål i 2024.

Valby Lokaludvalgs Lokalpulje støtter arrangementer i Valby – også Sankthansbål.

Næste ansøgningsfrist er den 1. februar 2024, og med Lokalpuljens nye ansøgningsfrister er det sidste chance, hvis der skal ansøges om støtte til Sankthansbål.

Sankt Hans i Valby afholdes traditionelt på græsplænen hvor Kirsebærhaven munder ud i Vigerslevparken. De år, det har været afholdt, har det været et velbesøgt og festligt arrangement.

Sankt Hans Vigerslevparken Valby find vej

Afholdelse af Sant Hans er en god lejlighed til at gøre din forening synlig og afholde en hyggelig aften. Flere foreninger kan også vælge at søge sammen for at fordele arbejdsbyrden til planlægning og afholdelse.

Sankt Hans falder i år på søndag den 23. juni.

Vi beder alle interesserede foreninger om at sende en ansøgning om afholdelsen til vores puljefrist mandag den 5. februar. Find retningslinjer og ansøgningsskema her:

Vi hjælper gerne med råd og vejledning

Vi kan i sekretariatet hjælpe med at søge tilladelse til afholdelse af arrangementet og guide igennem de praktiske ting i forbindelse med afholdelsen, f.eks. hvordan du søger lejlighedsbevilling.

Skriv til os hvis du har spørgsmål i forbindelse med din ansøgning:

Foto: Nationalmuseet 

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *