Det skal være fedt at gå i skole i Valby

“Det skal være fedt at gå i skole i Valby” er titlen på et nyt debatoplæg, som Valby Lokaludvalg ønsker at diskutere ved et møde for Valbys skolebestyrelser og repræsentanter fra Børne- og Ungdomsudvalget i københavns Kommune. Debatoplægget er et led i arbejdet hen imod en ny bydelsplan for Valby.

Debatoplægget er resultat af et samarbejde mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen Distrikt Valby, repræsentanter fra skolebestyrelserne i Valby og Valby Lokaludvalg repræsenteret ved lokaludvalgsmedlem og medlem af skolebestyrelsen på Vigerslev Allés Skole, Carsten Hansen. Debatoplægget har til formål at styrke Valbys folkeskoler og vende de senere års tendens til at flere og flere valbybørn og deres forældre fravælger folkeskolen.

Du kan læse hele debatoplægget her:
debatoplæg – det skal være fedt at gå i skole i valby