Risengrød og gode råd i Spinderiet

Der blev uddelt lys-timere og elektriske fyrfadslys, risengrød og gode råd i lange baner onsdag eftermiddag i Spinderiet. Risengrøden blev hurtigt udsolgt, og Lokaludvalget og Frank Jensen gav mange Valbyborgere gode råd med på vejen, om hvad man selv kan gøre for at forebygge indbrud i julen.

 

Anledningen til uddelingen var den årlige kampagne “Stop indbrud – start snakken”, som Københavns Politi og Københavns Kommune står bag. Antallet af indbrud er heldigvis faldende, men julen er stadig højsæson. Derfor laves der hvert år en flyer, der uddeles i udsatte bydele, og en række begivenheder, for at sætte fokus på problemet.
Risengrød og gode råd i Spinderiet
Risengrød og gode råd i Spinderiet
Risengrød og gode råd i Spinderiet
Risengrød og gode råd i Spinderiet
Risengrød og gode råd i Spinderiet
Risengrød og gode råd i Spinderiet
Risengrød og gode råd i Spinderiet
Risengrød og gode råd i Spinderiet
Risengrød og gode råd i Spinderiet
Risengrød og gode råd i Spinderiet
Risengrød og gode råd i Spinderiet
Risengrød og gode råd i Spinderiet
Risengrød og gode råd i Spinderiet

 

Flyeren “Stop indbrud – start snakken”

Risengrød og gode råd i SpinderietRisengrød og gode råd i Spinderiet

 

Stop indbrud – start snakken

Onsdag den 9. december fra kl. 16-19 kan du møde overborgmester Frank Jensen, din lokale betjent og Valby Lokaludvalg i Spinderiet. Vi byder på risengrød og en snak om, hvordan du undgår at få indbrud i dit hjem i julen. Julen er nemlig højsæson for indbrud, men der er forholdsregler du kan tage, for at forebygge det.

 

Københavns Kommune og Københavns Politi har siden 2010 hvert år ved juletid samarbejdet om at kampagnen ”Stop indbrud – Start snakken”. Selvom antallet af indbrud i København heldigvis falder, så er julen stadig højsæson for indbrudstyve. Lokalpolitiet og Valby Lokaludvalg går på gaden med gode råd til at undgå indbrud, og en pjece med gode råd om, hvordan indbrud kan forebygges.

Gode råd om, hvordan indbrud kan forebygges

Her er nogle vigtige råd til, hvordan du kan undgå indbrud, og hvad du skal gøre, hvis du har haft indbrud.

  • Tal med din nabo og aftal at holde øje med hinandens hjem (start snakken).
  • Tænd lys eller radio, når du er ude.
  • Fortæl ikke på facebook eller din telefonsvarer, at du er på ferie.
  • Tøm jævnligt din postkasse og få din nabo til det, når du er bortrejst.
  • Åbn kun hoveddøren via dørtelefon for personer, som du kender.
  • Ring 112 – hvis der er indbrud lige nu!
  • Ring 114 – hvis der har været indbrud og tyven er væk.

Stop indbrud – start snakken

Hent folderen med de gode råd 

Kampagnematerialet er udviklet af Københavns Kommune i samarbejde med Københavns Politi, Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden.

Netværk og bæredygtig bundlinje

Valby Lokaludvalg inviterer virksomheder og butikker i Valby til morgenmøde i Valby erhvervsnetværk – bæredygtig bundlinje – onsdag den 9. december  kl. 8 hos Café Mæt, Valgårdsvej 4, Valby. Hør blandt andet Human Habitats fortælle om deres pop up farm med fokus på miljø, økonomi og det sociale aspekt.

Valbys erhvervsnetværk – bæredygtig bundlinje – er et netværk, hvor virksomheder mødes på tværs af brancher. Netværket hed tidligere Grønt Erhverv Valby, men tog navneforandring på sidste møde. Virksomheder deler viden, giver gode råd videre, og nye muligheder for samarbejder åbner sig ofte. Netværket er åbent for alle virksomheder, butikker og brancher. Netværket mødes 3-4 gange årligt på Café Mæt i Valby Kulturhus, og tager emner op, som er relevante for det at drive virksomhed i Valby.

Det kan du høre om den 9. december:
• Human Habitats fortæller om deres pop up farm med fokus på miljø, økonomi og det sociale aspekt
• Lotte Kjærgaard fra Grønne Erhverv i Københavns Kommune fortæller om grønne initiativer
• Vi netværker på tværs af virksomheder

Kom og bliv inspireret og del dine ideer med de andre virksomheder i netværket.

Tilmelding senest mandag den 7. december til miljømedarbejder Dorte Grastrup-Hansen, zm5y@okf.kk.dk.

Vi glæder os til at se dig!

Julen startede på Tingstedet

Over 1000 Valbyborgere mødte op og hjalp julemanden med at tænde det store juletræ på Tingstedet lørdag den 28. november. Se billederne fra den hyggelige eftermiddag.

Der blev julehygget efter alle kunstens regler på Tingstedet. Ventetiden inden julemanden ankom kunne bruges på at få julemalet ansigtet, deltage i miljøgruppens julequiz eller købe en pandekage. Julemanden ankom på hestevogn til vild jubel fra børnene, og han tog sig god tid til at høre alles juleønsker, før han talte ned til tænding af træet. Da træet var tændt, blev der sunget og danset, før det var tid til en slikpose og et stort tak for en hyggelig eftermiddag!






IMG_8161-135x135.jpg IMG_8162-135x135.jpg IMG_8168-135x135.jpg IMG_8171-135x135.jpg IMG_8174-135x135.jpg IMG_8179-135x135.jpg IMG_8189-135x135.jpg IMG_8216-135x135.jpg IMG_8225-135x135.jpg IMG_8238-135x135.jpg IMG_8257-135x135.jpg IMG_8270-135x135.jpg IMG_8286-135x135.jpg IMAG2022-135x135.jpg  IMG_8147-135x135.jpg IMG_8158-135x135.jpg

Stor fejring af Halloween på Toften den 30. oktober

Fredag den 30. oktober byder Valby Lokaludvalg til årets store fejring af Halloween i Valby fra kl. 16-20. Festlighederne foregår på Toftegårds Plads, hvor den nordlige del, gemt bag træer og spækket med uhyggelige skulpturer, der ikke må fodres, omdannes til en sand heksering. Den skal tiltrække alle Valbys små monstre og uhyrer til en uhyggeligt hyggelig eftermiddag og aften.

Halloween-værksteder

På pladsen kan du plukke dig et græskar, som du hos græskarboden kan få hjælp til at udhule og skære i uhyggelige mønstre. De færdige græskar opstilles løbende rundt om pladsen, og du kan tage dit græskar under armen når du vender næsen hjemad.

Ved lanterneboden kan du udsmykke din egen Halloween-lanterne, der kan lyse din vej når mørket falder på. Lanternerne laves af genbrugsmaterialer, med hjælp fra Valby Miljøgruppe.

Hos ansigtsmalerne kan du blive malet som et spøgelse, vampyr, monster eller blive dækket med blødende sår. Fire dygtige make-up artister fra School og Style and Make-up lægger talenter til, sammen med dygtige frivillige fra Copenhagen Volunteers.

FDF’erne fra Skovbygårds Allé sørger for, at alle små monstre kan lave sig et snobrød.

Mad og drikke

Hvis sulten kræver mere en snobrød, er der masser at vælge imellem, når lokale forretninger og foreninger rykker ud på pladsen. På pladsen kan købes kaffe, the, kakao og lækkerier, øl, vand og popcorn. La Stella rykker sin butik ud på pladsen og sælger friske pizza slices. Hos Folkekøkkenet Gadekammerat kan du få græskarsuppe og varme vafler. Adrian er ude med sin pandekagevogn, hvor du kan få pandekager med sukker, syltetøj og nutella. Kvindeforeningen IFTIN sælger hjemmelavet somaliske mad. Og hos Helges pølser kan du købe en god gammeldags hotdog med det hele.

Trick or Treat!

Butikkerne på Toftegårds Plads og Toftegårds Allé bakker i stor stil op om arrangementet, så udklædte børn kan fra kl. 16-18 gå Trick or Treat i over 20 butikker.

Halloweenteater og musik i verdensklasse

Musicalteatret gæster pladsen fra kl. 16.15 og giver et par numre fra deres nye forestilling Halloween-mysteriet, der spiller i Valby Kulturhus.

Verdensmusikorkestret Verdensstjernerne trækker endnu en gang i Halloween tøjet for at underholde i Valby. De skaber en helt magisk stemning med deres sære blanding af harmonika, vaskebræt, tuba og alskens andre instrumenter fra kl. 17-19.

Hele herligheden sluttes af med en Halloween-rap fra lokale Hassan Abdi.

Der kommer hele tiden flere ting på programmet, så hold dig opdateret på facebook.com/2500halloween eller på Instagram under tagget #2500halloween.

Vi ses på Toften!

 

Halloween i Valby arrangeres i samarbejde med Copenhagen Volunteers.

Program:

kl. 16-18:
Gå på Trick or Treat i butikkerne omkring Toftegårds Plads og på Toftegårds Allé. Over 20 tilmeldte butikker, så posen skal nok blive fyldt.

Kl. 16-20:
Bilv malet som et uhyggeligt monster
Skær dit eget græskar, som du plukker på pladsen.
Lav og dekorer en lyslanterne
Lav snobrød med FDF’erne fra Skovbygårds allé

Kl. 16-17:
Musicalteatret giver et par numre fra Halloween-mysteriet.

Kl. 17-19
Verdensmusikorkestret Verdensstjernerne spiller pladsen op

Kl. 19.15-19.45

Lokale Hassan Abdi leverer en svedig Halloween-rap!

Mad og drikke:

  • Pizzaslices – La Stella
  • Pandekager – Crepes a la Carte
  • Kaffe,the og brød – Vores Brød
  • Græskarsuppe og varme vafler – Folkekøkkenet Gadekammerat
  • Fadøl, vand og popcorn – Café Mæt
  • Hjemmelavet somalisk mad – foreningen IFTIN
  • Pølser – Helges Pølser

Vel mødt til en kæmpe fest!

Giv hvad du har – tag hvad du kan bruge

Søndag den 22. november er det igen tid til byttemarked i Valby Kulturhus fra kl. 11-15. Valby Miljøgruppe inviterer dig til at rydde ud i lejligheden eller kælderen. Ryd op i gemmerne, tag tingene med på byttemarked, og så er du klar til at give, hvad du har og tage, hvad du kan bruge.

Alle har ting og tøj, de ikke længere bruger. Ved at bytte med hinanden, kan vi spare penge og ressourcer. Det er godt for dig, din nabo og miljøet. Og så er det faktisk rigtig hyggeligt. Byttemarkedet er til fordel for dig, miljøet, klimaregnskabet og din nabo. Alt er gratis. og du kan bytte tøj, sko, bøger, køkkenting, nips og meget mere. Medbring kun ting, der ikke er gået i stykker. Der kan ikke byttes hårde hvidevarer, VHS’er og TV’er med billedrør.

Hvordan? 

Ved ankomst til Valby Kulturhus vejes dine sager. Derefter fordeler du dem i kategorier på bordene i salen. Og så kan du gå på opdagelse i det andre har efterladt.  Når dagen er slut vejes “resterne” for at se hvor meget, der er blevet byttet i direkte genbrug. De bliver derefter afhentet af Danmission.

Frivillige søges 
Har du lyst til at hjælpe med at stille op, byde velkommen, veje ved check-in, rydde op på bordene undervejs, eller rydde op til sidst, så skriv dig på i vagtskemaet her:
https://docs.google.com/spreadsheets/d/1P3W_5sfAdSwqtAljLG605RJPJI-_Y87FVZGuqPcLd3s/edit#gid=0. Valby Miljøgruppe giver frokost til de frivillige.

Et fælles europæisk initiativ 

Den fælleseuropæiske uge for affaldsreduktion er et initiativ til at fremme gennemførelsen af ​​oplysningskampagner om bæredygtig ressourceforvaltning og affaldshåndtering i løbet af en enkelt uge . Det tilskynder en bred vifte af målgrupper til at involvere sig. Valby Miljøgruppe deltager med byttemarkedet, som arrangeres i samarbejde med Kultur Valby.

Læs mere om byttemarkeder hos byttemarked.nu eller i Facebook-gruppen Byttemarked København.

Læs mere om European Week for Waste Redution.

Stor fejring af den sidste gavl i Valby Fortællinger

Asta Nielsen har fået et stort mindesmærke i Valby, med den iøjnefaldende udsmykning af gavlen ved Irmas parkeringsplads på Valby Langgade 44B. Gavlen er skabt af Eva Tind, og er den sidste installation i projektet Valby Fortællinger, som Områdefornyelsen Gl. Valby har givet bydelen. Den 22. og 23. oktober festligholdes det nye værk med byvandring, indvielse og stumfilm.

Asta Nielsens navn er naglet fast til gavlen, lodret, og det lyser i mørket. Bogstaverne i navnet bliver på det vandrette plan til et digt, der skaber rummet omkring stumfilmens danske dronning. Her i den gamle filmby Valby er der således skabt et mindesmærke, det første i Danmark, over den store filmdiva. Værket er del af Valby Fortællinger, der også inkluderer Søren Ulrik Thomsens neondigt ‘regn søvn blå kys’ ved Herman Bangs Plads og Morten Søndergaards Drømmegavl ved Gadekærvej.

Byvandring til Valby Fortællinger torsdag den 22. oktober 

Torsdag den 22. oktober kl. 19.00 er der arrangeret byvandring til alle de gavlværker, Områdefornyelsen Gl. Valby har fået sat i verden. Mødestedet er Herman Bangs Plads ved ejendommen Valby Langgade 132-36, hvor digteren Søren Ulrik Thomsen fortæller om sit digt REGN – SØVN – BLÅ –   KYS,  som bøjet i neon pryder ejendommens gavl. Videre på turen fortæller Simon Hjermind Jensen om sit værk FOURTEEN FLOWERS og de andre gavlværker på Lukretiavej. Turen slutter ved Eva Tinds værk, det sidste, som indvies den 23. oktober. Læs mere her.

Indvielse af ‘Asta Nielsen’ fredag den 23. oktober  

Fredag den 23. oktober kl. 19.00 indvies Eva Tinds gavludsmykning ASTA NIELSEN ved Valby Langgade 44B, parkeringspladsen foran Irma. Eva Tind fortæller om værket, og skuespiller Lone Hertz, der har kendt Asta Nielsen, foretager selve indvielsen. Der serveres et glas tidsrigtig limonade, og der vises dokumentarfilm om arbejdsprocessen. Efter ceremonien inviterer Eva Tind alle interesserede med i Valby Kino – til visning af stumfilmen LIEBES ABC med live musik af jazzmusikeren Mark Solborg. Læs mere her.

Alle er velkomne, når Valby Fortællinger sætter prikken over i’et!

Uhyggelig hygge på Toften den 30. oktober

Der bliver masser af uhyggelig hygge på Toftegårds Plads fredag den 30. oktober, når lokaludvalget inviterer til årets fejring af Halloween! Skær et græskar eller lav en lyslanterne, gå på Trick or Treat i butikkerne, bliv malet som et uhyggeligt monster, og nyd den uhyggelige stemning fra kl. 16-20.

Festen begynder kl. 16 på Toftegårds Plads nord, og her er masser af aktiviteter, mad og drikke for store og små. På pladsen kan du plukke dig et græskar, som du hos græskarboden kan få hjælp til at udhule og skære i uhyggelige mønstre. De færdige græskar opstilles løbende rundt om pladsen, og du kan tage dit græskar under armen når du vender næsen hjemad.

Ved lanterneboden kan du udsmykke din egen Halloween-lanterne, der kan lyse din vej når mørket falder på. Og hos ansigtsmalerne kan du blive malet som et spøgelse, vampyr, monster eller andet, der passer til dit kostume.

Butikkerne på Toftegårds Plads og Toftegårds Allé bakker i stor stil op om arrangementet, så udklædte børn kan fra kl. 16-18 gå Trick or Treat i over 20 butikker.

Hvis du er mere til rigtig mad, er der masser at vælge imellem, når lokale forretninger rykker ud på pladsen og sælger pizza, pandekager, græskarsuppe og andet godt. Der kan også købes kaffe, the, kakao, øl og vand.

Halloweenmusik i verdensklasse

Verdensmusikorkestret Verdensstjernerne trækker endnu en gang i Halloween tøjet for at underholde i Valby. Sidste år skabte de en helt magisk stemning på Tingstedet, med deres sære blanding af harmonika, vaskebræt, tuba og alskens andre instrumenter, og i år gentager de kunststykket fra kl. 17-19.

Skab gyset sammen med os!

I år er Copenhagen Volunteers med som arrangører, og de leverer en hel flok frivillige til at hjælpe til med løjerne. Har du også lyst til at give en hånd med, til enten oppyntning, græskarskæring, lave lanterner, eller klæde dig ud efter alle kunstens regler og ligge på lur bag træerne, så skriv til Katrine på cn23@okf.kk.dk.

Der kommer hele tiden flere ting på programmet, så hold dig opdateret på facebook.com/2500halloween eller på Instagram under tagget #2500halloween.

Program: 

  • kl. 16-18:
    Gå på Trick or Treat i butikkerne omkring Toftegårds Plads og på Toftegårds Allé. Over 20 tilmeldte butikker, så posen skal nok blive fyldt.
  • Kl. 16-20:
    Bilv malet som et uhyggeligt monster
    Skær dit eget græskar, som du plukker på pladsen.
    Lav og dekorer en lyslanterne
  • Kl. 17-19
    Verdensmusikorkestret Verdensstjernerne spiller pladsen op
  • Mad og drikke:
    Pizzaslices fra La Stella
    Pandekager – Crepes a la carte v/ Adrian
    Kaffe,the, varm kakao og brød – Vores Brød
    Græskarsuppe – Folkekøkkenet Gadekammerat
    Fadøl og vand – Café Mæt
  • Deltagende butikker, hvor der kan Trick’or’Treates:
    • Cykel Basen
    • Paradis Is
    • Trekroner Cykler
    • Jensens Valmuen
    • La Stella
    • Ria Quick Money
    • Vajid Grønthandler
    • Bjørk Chokolade
    • Barakat Pizzaria
    • Valby Vask og rens
    • Krummeriet
    • Live, Sport og Bet
    • Elitekøbmanden
    • Frisør Organic
    • Frisør Joanna Zabell
    • Meny
    • Frisør Gitte Jagd Larsen
    • Fodterapeuterne Valby
    • Helenes Høreklinik
    • Vores Brød

Vel mødt til en kæmpe fest!

 

Se Valby fra vandsiden til Kulturhavn 2015, 7.-9. august

Tag på opdagelsessejlads gennem Slusen og besøg Bådklubben Valby når Kulturhavn løber af stablen fra den 7.-9. august. Den gratis Valbybåd sejler dig fra Sydhavnen igennem Københavns sluse, og viser dig Valby fra vandsiden. Undervejs fortæller guider fra Valby og Kgs. Enghave Lokaludvalg om naturen og områdets historie.

Valbybåden

Sydhavnen har fået kanaler og Valby får snart sin helt egen badestrand. Det fejrer Kulturhavn 2015 med Valbybåden, som igen i år byder på en gratis tur gennem slusen. Turene er gratis, fordi de er finansieret af de to lokaludvalg.

Turbådene sejler igennem slusen og ud i Kalveboderne. Det sker fredag den 7. til søndag den 9. august. Turen går forbi Tippen og Valbyparken, vender i Hvidovre Havn og hjem igen. Bådene sejler fra kajen ved Koralbadet på Ben Websters Vej.
Guider er Steen Eriksen og Paul-Erik Lind fra Kgs. Enghave Lokaludvalg, og Ebbe Bay, Valby Lokaludvalg.

Sejplan:
Fredag 7. august kl. 17: Paul-Erik Lind
Fredag 7. august kl. 19: Ebbe Bay
Lørdag 8. august kl.12: Steen Eriksen
Lørdag 8. august kl.14: Steen Eriksen
Lørdag 8. august kl.16: Paul-Erik Lind
Lørdag 8. august kl.18: Paul-Erik Lind
Søndag 9. august kl. 12: Steen Eriksen
Søndag 9. august kl. 14: Ebbe Bay
Søndag 9. august kl. 16: Ebbe Bay

Kom i god tid, sidste år var der rift om pladserne.

Bådklubben Valby holder åbent hus

Ved Sluseholmen kan du opleve et levende og unikt miljø med et flydende klubhus, røde bådskure, motorbåde, kajakbro og liv på havnekajen, når Bådklubben Valby holder åbent hus den 8. og 9. august fra 12-18.

Der vil være aktiviteter på land for børn og voksne, med fokus på det sociale klubliv, sikker og tryg sejlads, herunder kampen mod vanvidssejlads. Nyd den sydlige havns attraktioner og puls, især det særlige ved sluseområdet, og bliv klogere på en maritim oase i storbyens Sydhavn.

Læs mere om Kulturhavn 2015 her

Sank Hans aften i Vigerslevparken 23. juni 2015

Tirsdag den 23. juni er der traditionen tro Sankt Hans bål i Vigerslevparken, der hvor Kirsebærhaven munder ud i Vigerslevvej. I år står Fremad Valby bag planlægningen, og vi tør godt love en sjov og hyggelig aften.

Program for Sankt Hans aften 2015:

  • Kl. 18.00: Festpladsen åbner. Boldklubben Fremad Valby står servering af mad og drikke: Ristede pølser, øl, vin, vand mm. Desuden vil Fremad stå for en række sjove aktiviteter som fx fodbold på panabaner.
  • Kl. 18.30: Sjov underholdning og trylleri for hele familien
  • Kl. 19.00: Partybandet Båndoptager vil underholde med fede rytmer fra 80’erne
  • Kl. 19.45: Balloner ved Nick Panick
  • Kl. 20.30:: Partybandet Båndoptager spiller endnu et sæt
  • Kl. 21.15 (ca): Båltale
  • Kl. 21.30 (ca): Bålet tændes. Traditionen tro bliver bålet tændt omkring solnedgang til fællessang af Holger Drachmanns “Midsommervise”
  • Kl. 21.45: : Partybandet Båndoptager spiller endnu et sæt.

 

Vel mødt til en dejlig sommeraften i Vigerslevparken.