Badestranden i Valbyparken forventes færdig i 2018

Badestrand i Valbyparken var topscorer iblandt de foreslåede projekter til Bydelsplan 2013. Efter planerne vil stranden være færdiganlagt, så man kan få den første dukkert i 2018.

Der har været stille om badestranden i Valbyparken i noget tid, men det skyldes, at projektet er under myndighedsbehandling. I 2012 lykkedes det daværende teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal at finde finansiering til projektet fra fonden R98. Dengang var håbet af stranden kunne blive realiseret i 2015, men det mål kan desværre ikke nås.

Badestranden i Valbyparken skal være en stor, åben og indbydende strand med plads til boldspil og andre aktiviteter. Umiddelbart bag ved stranden er der en kæmpe plæne med plads til solbadning og hygge med familier og venner. Stier fører til området fra både øst og vest, samt fra selve parken. Det er hensigten at inddrage borgerne i Sydhavn og Valby i den endelige udformning af stranden.

Efter de nuværende planer til stranden være klar til den første dukkert i forsommeren 2018.