Valbys bedste billede

Den lokale vinder af det bydelsbattle der har raset mellem bydelene Valby, Nørrebro, Amager Vest, Amager Øst og Bispebjerg siden sommerferien er fundet!

Bydelene har dystet om hvem der har den smukkeste, sjoveste, sejeste, rareste og hyggeligste bydel.

Instagrammere fra Valby har deltaget i dysten under tagget #valbyvinder, og det har resulteret i en fin samling af over 300 øjebliksbilleder fra Valby i dag.

Men en lokal vinder skulle findes – og det var rigtig svært! Valget faldt på et fint billede af Nanok Bodega i aftensol, taget af Birita Lindenskov, a.k.a. @gregerskov:

Nanok Bar ved Langgade st. er det eneste officielle Naver-værtshus på Sjælland. Navnet henfører til isbjørnen der præger skiltet. Her møder Naverne før de drager på Valsen – om det er det der har inspireret gavlværket er ikke til at sige, men flot ser det ud i augusts aftenlys.

Birita har vundet en tur til Swinoujscie med det lokale rejsebureau Polen GO – vi glæder os til at se billeder fra turen i vores feed!

Københavns bedste bydel 

Den endelige vinder af bydelsbattle – altså hvilken af bydelene Valby, Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest og Bispebjerg, der er den bedste – skal finde i en endelig show-down på Københavns Kommunes instagram profil i slutningen af oktober.

Her skal Valbys vinderbillede dyste på antal likes med billeder fra de øvrige bydele – vi giver besked når der skal stemmes!

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *