Grå rute
Industriruten. Ca. 7 km.
Ruten starter på Valby Station, og går igennem mange af Valbys udviklingsområder, b.la. F.L. Smidth, Grønttorvet og Ny Ellebjerg.
Tak til Anita Garbers fra Dansk Vandrelaug for at udvikle og samle ruten.
Industriruten. Ca. 7 km.
Ruten starter på Valby Station, og går igennem mange af Valbys udviklingsområder, b.la. F.L. Smidth, Grønttorvet og Ny Ellebjerg.
Tak til Anita Garbers fra Dansk Vandrelaug for at udvikle og samle ruten.
F.L. Smidth grunden
I 1898 opkøbte Frederik Læssøe Smidth Lyshøjgårds jorder. De udgjorde hele arealet mellem Roskildebanen og helt ned til den nuværende godsbane. F.L.Smidth grundlagde et firma, som producerede cement og tilhørende maskineri. I årene 1898 – 1970 blev den store virksomhed anlagt og udbygget. Produktionen nedlagdes i 1990, og området er nu under omdannelse til et nyt boligkvarter. Hovedkvarteret fungerer fortsat for en verdensomspændende koncern, der leverer maskiner og knowhow til cementindustrien samt produkter og service til mineindustrien.
I den røde bygning med store vinduer, Gearhallen, fremstilledes gear og tandhjul til de store maskiner. Nu er der kontorer for et call-center. Den hvide funkisbygnig rummer en transformatorstation.I den røde længe var der tidligere portnerbolig og omklædning for arbejderne, nu er der kontorer og lokaler til værested og undervisning af deltagere i forskellige sociale forløb. På den anden side af Kirsten Walthers Vej (tidligere Gerdasgade) ligger kantinen, kaldet Marketenderiet, hvor arbejderne spiste deres frokost. Nu er der catering til kontorer og fester samt selskabslokale. De andre bevarede bygninger rummer en møbel- og designbutik, kontorer for rejsebureauer samt arkitekt- og ingeniørfirmaer.
På den anden side af viadukten ses det åbne areal, hvor den nye bane til Ringsted passerer. Her mødes også Retortvej og Kulbanevej. Kulbanevej har sit navn, fordi der tidligere gik et spor til Valby Gasværk (1907-1963), som lå på grunden og skulle forsynes med kul til gasfremstillingen. De store gasbeholdere sprang i luften 26. september 1964. Det var en voldsom ulykke, som også kostede menneskeliv. Gasværksgrunden blev ryddet, og der byggedes bl.a. boliger på den. Nu anlægges Kulbaneparken ovenpå den overdækkede del af Ringstedbanen.
På Værkstedvej ligger rækker af karakteristiske rækkehuse, som rummer forskellige små firmaer og værksteder. De blev opført i 1950erne med støtte fra Marshallhjælpen og skulle fremme forholdene for små værksteder, der tidligere havde til huse i kældre og baggårde. Nu er der bl.a. trykkerier, papæskefabrik, bageri, øvelokaler i bygningerne.
Torveporten. Hovedindgang til Grønttorvet. I april 2016 flyttede Grønttorvet ud til et nyt område ved Høje Taastrup, hvor der er anlagt et nyt stort grønttorv, Copenhagen Market.
På Grønttorvets areal skyder der en ny bydel op, der forventes at stå færdig med 2500 nye boliger i 2021. Boligområdet rummer både ejerboliger, andelsboliger, kollegier og almene boliger, alt placeret rundt om Grønttorvets grønne hjerte, Grønttorvsparken, som anlægges hvor den store hal tidligere stod.
Hvis du har tid, så gå en tur igennem området, som er en sjov blanding af nye boliger, byggeplads og parkområde.
Ny Ellebjerg Station.
Gå op over broen til Ny Ellebjerg station.
Oppe fra S-togsperronen har man en fin udsigt over Ny Ellebjerg området. Nedenfor ses den tværgående perron til Ringstedbanen og desuden endestationen for S-tog linje F. På den anden side af stationspladsen er opført blokke i stil med de gamle industribygninger. De rummer lejligheder og institutioner samt i løbet af 2016 også butikker.
Lige nu rummer området også en metrobyggeplads, da Sydhavnsmetroen får endestation her. I den forbindelse undergår stationen en større omdannelse, så alle perroner og baner bliver bedre forbundet og stationen mere overskuelig.
Rundt om hjørnet ved Carl Jacobsens Vej på bagsiden af den tidligere kapselfabrik ses det i den lille passage, at der nu er en masse små firmaer af forskellig art i bygningerne. Under opsvinget før 2008 var her flere kunstgallerier, men den økonomiske afmatning var årsag til fraflytning og lukning på stribe.
Tidligere gik godsbanen helt ind til bygningen, sporene kan stadig ses i asfalten mellem bygningerne og læsserampen er der stadigvæk langs Hempels sæbefabrik med tårnet, hvor der nu er mødelokaler. Her fremstilledes sæbe og vaskepulvere, bl.a. Persil, Valo og Ata skurepulver. Henkels navn ses stadig i tagbuen på bygningens facade mod Carl Jacobsens Vej, hvor også Søfartsstyrelsens røde og grønne bøjer markerer indkørslen og lyser op sammen med fyrtårnet fra et fyrskib. Om aftenen blinker det så hyggeligt.