Lokaludvalget støtter beboerne i Akacieparken

Teknik- og Miljøforvaltningen behandlede den 6. juni 2007 Helhedsplan for Akacieparken. Valby Lokaludvalg afgav i april 2007 kommentarer til Helhedsplanen. Valby Lokaludvalg havde forinden afholdt møde med repræsentanter fra Beboerforeningen, som gav udtryk for utilfredshed med processen. Valby Lokaludvalg lagde i sine kommentarer vægt på, at beboerne skal sikres bedre repræsentation i projektets styrende organer og beboernes ønsker skal indarbejdes i projektet.

Lejerbo lyttede til kommentarerne og i indstillingen står:

“Helhedsplanen har været i høring hos Valby Lokaludvalg, som er positive overfor de valgte indsatsområder. Lokaludvalget gør derudover opmærksom på vigtigheden af involvering af beboerne i udviklingsarbejdet og stiller sig til rådighed for projektet. På grund af en stram tidsplan under udarbejdelsen af helhedsplanen har beboerinddragelsen være begrænset. Dette ændres under implementeringsfasen, hvor beboerne får større indflydelse.”

Valby Lokaludvalg vil blive inddraget i arbejdet med helhedsplanen i Akacieparken.

Læs her lokaludvalgets høringssvar: kommentar til helhedsplan endelig