Og dagen rinder op Valby kunst deling
0 Kommentarer/

Og dagen rinder op med sine tusind krav er et af Anders Jensen Bundgaards sene værker. Bundgaard er mest kendt for sin udsmykning af Københavns nye Rådhus, Genforeningsmonumentet i Randers, Mindehøjen for de danske udvandrere i Søndermarken og sit hovedværk Gefionspringvandet på Langelinie i København. Gennemgående for Bundgaards værker er hans hyldest til det danske, og han er i flere sammenhænge blevet kaldet ”billedkunstens Grundtvig”.

Og dagen rinder op med sine tusind krav forestiller en nøgen kvinde, der trykker sig ind til en siddende mand iført kortærmet trøje, korte bukser, strømper og hue. Mandens blik er beslutsomt og pligtopfyldende vendt mod øst, som ser han frem mod den nye dag med dens krav og gøremål.

Bundgaards nationale nyromantiske stil var i hans samtid populær blandt mange. Motiverne var nemme at forholde sig til, og de gav genklang i publikums egne liv.

Og dagen rinder op med sine tusind krav er udformet i Italien af marmor fra sammen brud i Carrara, hvorfra Michelangelo og Thorvaldsen fik deres marmor. Statuen er udført i 1929-35 men har først fået sin nuværende placering i 1938.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *