Årets idrætsforening 2018 nyhed

Kender du en idrætsforening, der har fortjent at vinde 25.000 kr.?

Indtil den 1. november kan du nominere en idrætsforening, der gør en helt særlig indsats, til Årets Idrætsforening i Københavns Kommune.

Det er kommunens Kultur- og Fritidsudvalg, der uddeler prisen på 25.000 kr. til en forening, der går forrest og bidrager til et attraktivt københavnsk idrætsliv.

Du kan f.eks. nominere en forening, der:

  • Gør en særlig indsats for at tiltrække medlemmer
  • Bidrager til lokalområdet
  • Skaber sammenhold
  • Finder på nye initiativer til glæde for udøverne  

Alle kan indsende forslag til Årets Idrætsforening 2018 – både foreninger, udøvere, forældre og andre, der ønsker at fremhæve en forenings arbejde.

Det vigtigste er, at du kan fortælle hvorfor foreningen gør en helt særlig indsats for idrætslivet.

Send din nominering inden 1. november

Du nominerer din kandidat ved at sende en mail med din begrundelse til idraet@kff.kk.dk – skriv “Årets Idrætsforening 2018” i emnefeltet.

Ansøgningsfristen er den 1. november 2018.

Kåringen af vinderen finder sted torsdag den 29. november kl. 16 på Københavns Rådhus, hvor kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld overrækker prisen.

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *