Hjælp Valbi-planen med at pakke årets frøposer

Hjælp Valby med at blomstre! Kom og hjælp Valbi-planen med til at pakke frøposer med hjemmehørende blomsterfrø torsdag d. 1. februar kl. 15 på 1. sal i Valby Kulturhus.

De sidste par år har Valbi-planen, Valby Miljøgruppes biodiversitetsindsats, hvert år uddelt frø af vilde danske blomster til Valbys borgere. Der er blevet plantet blomster i bede over hele Valby til stor glæde for bydelens beboere og dyr og insekter.

Kom og vær med torsdag d. 1/2 kl. 15 hvor vi pakker blomsterfrø til uddeling i Valby og snakker om planer for 2024.

Vi mødes på 1. sal i Valby Kulturhus. Vi starter kl. 15 med at pakke frø og snakke ideer. Klokken ca. 16 samler vi i fællesskab op på ideer, tanker og ønsker til natur og biodiversitetsindsatsen i Valby i 2024.

Alle er velkomne, tag gerne familien og naboen med! Der vil være kaffe, kage og frøposer til uddeling og eget brug til alle.

Meld meget gerne din deltagelse til Asger på GN7S@kk.dk så kan vi afstemme forplejningen og undgå madspild!

Første mål på 5 hektar vild beplantning er nået

Valbi-planen har siden 2020 samlet insektvenligt beplantede m2 i bydelen. I 2023 lykkedes det at nå det første mål på 50.000 m2 vildt voksende jord i Valby. Det blev fejret behørigt og straks blev der sat et nyt mål på 70.000 m2.

Det nye mål er allerede indenfor rækkevidde – på Valbi-planens hjemmeside kan du lægge dine vilde m2 i puljen:

Valbi-planen vil i 2024 fortsætte arbejdet for bedre og vildere natur i Valby og vi vil gerne invitere alle til at være med til at bestemme i hvilken retning Valbi og Valby Miljøgruppe skal arbejde med natur og biodiversitet fremover.

Læs mere om miljøgruppens arbejde her:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *