Gamle og unge mødes om meningsfuld litteratur

Litteratursamarbejdet med det kringlede navn (G)udgivet vil samle generationerne i Valby – fra gymnasieelever til det grå guld – om læsningen og den glæde, det er at læse bøger, som ikke bare er udgivet, men vil og kan noget mere.

Siden efteråret 2020 har projektet haft et par håndfulde forfattere og deres bøger (typisk romaner) på programmet. Projektet har fået støtte fra vores Lokalpulje, og er et lidt omvendt dobbeltarrangement:

  1. Forfatteren sætter gruppen i gang med at læse bogen, ved et oplæg eller samtale
  2. Folk går hjem og læser
  3. Folk mødes igen ca. en måned efter til en samtalesalon uden forfatter

Forfatteroplægget eller samtalen er typisk mere inspirerende end konkluderende og samtalesalonen, hvor folk blandes og får tilbudt et glas vin/saft og et stykke ost, bliver friere og dybere.

(G)udgivet mødes forskellige steder i Valby, og har nu været på alle samarbejdspartneres lokaliteter inkl. Valby Kulturhus, hvor Glenn Bech fyldte teatersalen.

Forfattere hidtil har været Cecilie Lind, Knud Romer, Glenn Bech, Eva Tind, Charlotte Weitze, Lone Hørslev, Dy Plambeck og Sørine Gotfredsen.

Næste omgang læsning er ”Første gang jeg tager tørklædet på” af Shëkufe Tadayoni Heiberg. Forfatteren sætter læsningen i gang den 25. oktober, og bogen diskuteres den 22. november på Københavns Åbne Gymnasium.

Hold øje med dette og fremtidige arrangementer på (G)udgivets Facebookside:

Projektets formål er at skabe opmærksomhed og god stemning omkring et institutionelt fællesprojekt:

  • At få unge til at læse med hjerte og hjerne
  • At få generationer til at mødes i samtale og litteraturoplevelser
  • At skabe fællesskab omkring det at læse
  • At styrke læseklubkulturen i Valby
  • At samle alle aldersgrupper , der samler sig om litteratur

(G)udgivet arrangeres af Timotheuskirken, Jesuskirken, Sankt Annæ Gymnasium, Københavns Åbne Gymnasium og Valby Bibliotek/Kultur Valby.

Litteraturformidling til glæde for en bred målgruppe

Det er ikke så ofte, at der kommer ansøgninger til Lokalpuljen, der handler om litteratur – men her har vi både kunnet støtte en meget bred målgruppe OG et litteraturprojekt på én gang.

Projektet fik støtte på 8.000 kr. i januar 2023.

Læs mere om vores Lokalpulje og se hvordan du også kan søge støtte til lokale aktiviteter:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *