Tilskud sorteringssystem nyhed

Få 400 kr. i tilskud til et sorteringssystem

Lige nu kan din boligforening søge Københavns Kommune om at blive del af et affaldsforløb, hvor hver lejlighed kan få tilskud til en sorteringsløsning, og I får hjælp til indretning af jeres affaldsrum i gården.

Mangler du et smart sorteringssystem til dit køkken? Og vil du og dine naboer samtidig have hjælp til at indrette jeres affaldsrum i gården?

Med affaldsforløbet får I som boligforening hjælp til flere ting:

  • Hver lejlighed i jeres boligforening kan få op til 400 kr. i tilskud til et sorteringssystem, som I selv vælger
  • I får hjælp til at indrette jeres affaldsrum i gården, så I får de bedste muligheder for at sortere jeres affald

Igennem forløbet får du inspiration til forskellige sorteringsløsninger til køkkenet, og du kan få et overblik over hvilke affaldstyper, du typisk har mest af. Så kan du indrette sorteringen, så det bliver nemmere for dig i hverdagen.

Foreningen får en gennemgang og justering af det fælles affaldsrum, så der bliver bedre plads til affaldssortering og mindre plads til restaffald.

Tag fat i bestyrelsen for at søge

Tag fat i din bestyrelse eller ejere af ejendommen, som kan søge puljen på vegne af hele din ejendom. I kan søge uanset om I er en andelsforening, ejerforening, beboerbestyrelse i en almen boligforening, privat udlejer eller lignende.

Københavns Kommune modtager og vurdere ansøgninger løbende, og der kan være op til 15 foreninger i forløbet af gangen.

Læs mere og send din ansøgning her:

Forløbet er del af en større kampagne, der skal få københavnerne til at sortere mere af deres affald.

Du kan læse mere om sortering af forskellige typer affald, læse en sorteringsguide og få inspiration og tips til indretning på hjemmesiden affald.kk.dk:

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at deltage her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *